Påskeferie

Påskeferien startede med at jeg torsdag formiddag kørte ud og afleverede Dazzler og Fanta hos Pia. P.g.a. svenskernes nye regler om størrelse af hundebure i biler, så havde vi simpelthen ikke plads til alle 5. Men heldigvis er der både hjerterum og husrum hos Pia, hvilket vi er dybt taknemmelige for. Bedre pasning fås ikke! 

Nå nej, jeg er ikke sikker på, at Dazzler er helt enig :-)

Men Fanta, ja han bruger rigtig meget tid på at nusse med katten Peter. Fanta ønsker sig en kat, men jeg er ikke sikker på, at det er et ønske han får opfyldt. Så han må nøjes med at nusse med Peter, når han er på besøg hos Pia.

Og der blev sandelig også tid til gode lufteture i skoven. Her sammen med Fanta's bedste ven Zoomi og søde Livi. Så tror jeg Dazzler er glad igen.

På en eller anden fjollet måde er det blevet en tradition, at når vi krydser en grænse, så skal jeg have et billede af grænseskiltet - og endnu en gang lykkedes det at holde traditionen i hævd. Velkommen til Sverige, og så sætter vi kurs mod Skurup.

Vel ankommet til Niels Holgersen Hallen fik vi campingvognen sat på plads og tingene på plads i hallen. Der er altid noget ved den første tur med campingvognen, også selv om det er p.... koldt. Vi sover fantastisk - og hundene nyder det også.

Og selvfølgelig havde vi sørget for lidt påskestemning.

En af de ting, vi altid holder meget fast i, når vi er af sted til stævner over flere dage, er fornuftig morgenmad. Vi er begge "morgenmadsmennesker" - og det giver god energi til dagens udfoldelser.

Ud over Zippo og Blitz, som begge skulle løbe, så havde Tough'Y vundet retten til at komme med som supporter. En rolle, som han klarede til UG+++. Han er afslappet og tough i hallen (ja ja), vil gerne hilse på alle hunde og mennesker, ligger afslappet i sit bur, når vi ikke har ham ude. Alt i alt opfører han sig eksemplarisk, den lille fyr. Og han fik mange nye venner denne påske.

Vi fik også dejligt besøg af Birgitte om fredagen. Ud over, at Birgitte sørgede for at Tough'Y blev vældig træt, så fik Birgitte også set rigtig meget agility, mange forskellige hunde, nogle smukke, og nogle underlige (klippede sheltier f.eks.). Og så fik vi snakket rigtig meget. Det er bare SÅ dejligt, at Birgitte er kommet ind i vores hundeverden. Det er jeg sikker på, at vi alle får glæde af i mange år fremover.

Brrrr......  Det er koldt at komme ud af sengen om morgenen i campingvognen.

Rent løbsmæssigt har vi begge haft et fantastisk stævne.

Jeg havde på forhånd indstillet mig på, at Zippo jo var blevet et år ældre siden sidste år, og han har haft lidt småskader hen over vinteren, så det var også spændende, om han kunne holde til mosten. Jeg vidste, at der kom spændende dommere fra udlandet, og at der ville være masser af svære baner, så jeg håbede bare på nogle gode løb, uden nødvendigvis top-placeringer. Men hold da op, hvor Zippo leverede varen. 8 løb - heraf 5 fejlfrie, en enkelt med en feltfejl (min skyld) og 2 disk (på ikke særlig svære springbaner). 1 femteplads, 3 ottendepladser, 1 niendeplads og en placering først i tyverne i klasser med ca. 90 hunde. Zuper Zeje Zippo. Vi kom igennem halsbrækkende svære ag-baner, og han blev bare mere og mere tændt. Tak Zippo, for endnu en gang at overraske mig på den fede måde. :-)

Blitz viste også, at hun er "vokset" og har udviklet sig sammen med Bent siden Gåsahoppet sidste år. Hun løber hurtigere og mere sikkert. Hun kan handles rundt i ting, som hun i hvert fald ikke kunne sidste år. Og ikke mindst, så bliver hun overhovedet ikke trykket eller stresset af støjen i hallen og presset generelt. Bedste resultat var en flot fejlfri 20. plads i en klasse med 140 hunde. Lækre dejlige Blitz. Hvor er det bare fantastisk, at hun blev Bents hund. A match made in heaven.

En helt anden ting, som altid gør Gåsahoppet til en dejlig oplevelse, er den "velsmurte" organisation, som Oxie BK med familien Silverberg i spidsen efterhånden har fået opbygget. Både egne folk og hjælpere udefra - samt 10 års erfaring - gør det til en fornøjelse at deltage. Der er styr på det meste, bortset fra tiden. I øvrigt er det også hyggeligt at melde sig som hjælper. Trods sprogbarriererne er det hyggeligt at snakke med svenske agility-folk, og forplejningen som hjælper er formidabel.

Om søndagen havde jeg i øvrigt en rigtig dejlig oplevelse, da jeg fik lov at løbe to løb med Hanne Rudbeck's dejlige sheltie Shane. Hanne havde fået en fibersprængning om lørdagen, og banerne var ikke til at halte sig igennem. Shane er godt trænet, sød og høflig, så jeg turde godt. Først løb vi ag3 med en enkelt fejl ved opgangen på balancen. Helt klart, fordi vi ikke kender hinanden så godt. Og i spring3 2 vægringer, også fordi vi ikke kommunikerede helt klart. 1.000 tak Hanne, fordi jeg fik lov at løbe med ham. Som du selv så, så smilede jeg resten af dagen efter den oplevelse. 

Og så tog vi turen retur til Danmark - i silende regn. 

Mandag, 2. påskedag, stod den på familiebesøg hos min søster i Jyllinge. Om eftermiddagen kom min nevø Tom, hans kone Hee og deres lille datter Nikoline på besøg. Hun er ikke vandt til hunde, og Fanta er ikke vandt til børn, men der gik ikke ret lang tid, før de 2 hyggede sig vældigt sammen.. Nå ja, så kunne Fanta jo også lige checke, om der var mere lækkert på tallerknen :-)

Foråret venter lige udenfor døren, og på vores tur efter frokosten kunne vi se, at kirsebærtræerne er lige ved at springe ud.

Nikoline havde malet æg, som skulle trilles. Noget, der stammer fra en gammel dansk skik - og som på forunderlig vis er genopstået, så vi skulle selvfølgelig ud på en bakke, så æggene kunne trille. 

Og sådan en påskeferie går bare alt for hurtigt. Godt der stadig er mange fridage og gode stævneture forude. 

Weekend med stævne og hygge

I øjeblikket knokler vi rigtig meget på mit arbejde. Vi skal konvertere til andet EDB, og der er simpelthen 1.000.000 ting at holde styr på og få rettet til i sidste øjeblik. Det er virkelig noget, der tærer på energien. Så giver det heldigvis ny energi på kontoen, når man kan starte weekenden sammen med de bedste på den her måde:

 Den smukkeste solnedgang over stranden ved Christiansholm Plantage. Stille og smukt vejr. Så falder alle sanserne til ro, og jeg kan koncentrere mig om at få en god weekend uden stress.

Lørdag stod den på agility hos DcH Fakse. Bent skulle være dommer, og jeg havde fået lov at låne Blitz. Da dagen  var omme var jeg bare så glad og stolt over mine 8 løb med henholdsvis Zippo og Blitz. Ikke at det resultatmæssigt gav det helt vilde, men det var bare nogle gode løb!

Jeg har før fået lov at "låne" Blitz, og det har været noget i retning af, at Blitz har taget den bane hun nu tror jeg vil have hende til at løbe - og så kommer jeg halsende bagefter. Men denne gang spillede vi sammen. Det var simpelthen lige til at blive "høj" af. Og Zippo, ja han er jo min hjerte-ven. Altid læser han mine tanker - nå nej, næsten altid :-) Men selv når vi misforstår hinanden er han sød. Min bedste ven. Bent fik løbet 4 seniorløb med Dazzler. Det første glemte Bent banen - Ups! Men de 3 næste vandt de. Det er så dejligt at se, hvor glad Dazzler er blevet for at løbe senior.
Vi var faktisk 5 hundeførere med i alt 7 hunde afsted fra Næstved, og jeg er rigtig stolt og glad over, at vi får flere og flere med ud til konkurrencer. 

Tågen lå tykt lørdag morgen, da vi kørte til Faxe-

Sonia og Martini på vej gennem banen. De er ikke altid helt enige om ruten, men de har det altid mægtig sjovt.

Og Bent repeterer lige banen, inden dommeren er helt klar.

Og det fine nye tøj blev selvfølgelig igen luftet. Jeg er vild med det sæt: det er varmt og behageligt at have på, og så er det bare rigtig flot!

Søndag havde vi et dejligt besøg. Ja, egentlig startede det for et par uger siden, hvor jeg blev kontaktet på Facebook af Birgitte. Birgitte skal have en hvalp fra kennel Zarvo. Den bliver helbror til Tough'Y, og da Birgitte ikke har den store erfaring med sheltier (men til gengæld med andre racer), så ville hun gerne møde Tough'Y. 
Det blev en super dejlig eftermiddag. Fra det øjeblik Birgitte trådte ind i vores hus, ja så gik snakken som om vi havde kendt hinanden i masser af år. Vi gik en lang tur, så Birgitte kunne se sheltie-drengene både ude i naturen og hjemme i hus og have. Både Tough'Y og Fanta viste lidt af deres tricks, og så fik de vist ellers charmet sig godt og grundigt ind i Birgittes hjerte. På den anden side: hvem kan stå for de her øjne?

Og det er sjovt at tænke på, at det er sådan en slags sidegevinst ved at have hund. Vi udvider hele tiden vores hundefamilie. Vi møder nye mennesker, taler om hunde, hunde og hunde, og hvad vi i øvrigt foretager os i vores liv, det er sekundært og ikke særlig vigtigt. 
Tak for besøget Birgitte og velkommen i sheltie-familien. Vi glæder os til at se din lille hvalp om et par måneder.

Og så blev det mandag igen. Sharp kl. 16 blev EDB lukket ned og konverteringen til det nye system gik i gang - og så kunne vi jo bare køre hjem og tage en tur ud i det smukke vejr igen.

Februar med gode og dårlige nyheder

Lørdag den 6. februar stod vi meget tidligt op. Bent blev hentet af Jette kl. 5.45, så de kunne følges ad til Fyn, hvor DcH Højme holdt stævne for store hunde. Jeg blev hjemme med resten af flokken for at passe vores hold. Desværre var banen sådan, at vi blev nødt til at aflyse træningen. Fedtet og glat, så det var desværre alt for farligt at løbe. Hanne, som underviser vores begynderhold, har en ung hund lidt ældre end min Tough'Y, så vi tog i stedet de to "små" ud på en tur rundt på pladsen. Det hyggede de sig vældigt med. Tough'Y synes Dora er meeeeget sød.

Men aflyst træning giver jo ikke mange skridt på skridttælleren, så efter frokost måtte de "stakkels" hunde endnu en gang ud i luften. Det blev til en lille tur ned over strandengen og ned til vandet. Og der var nu ingen, der så ud til at være kede af det :-)

Vel hjemme i haven igen kunne jeg konstatere, at både vintergækker og erantis nu melder, at foråret er på vej.

Og hundene faldt i søvn på deres favoritsteder. Den der gamle slidte grønne stof-kurv er bare det bedste sted at sove.

Tough'Y er ved at udvikle sig til en rigtig lille hygge-frø, så han skulle bestemt være i sofaen sammen med mig. Men det er nu også altid hyggeligt.

Søndag kørte jeg så til Fyn, dels for at hjælpe til ved stævnet, og dels for at hente Bent. Det blev til to gode dage for Bent og Blitz og en enkelt DM-udtagelse med hjem.

Ugen efter blev stressende på arbejde, og ydermere fik jeg besøg af mit forholdsvis nye bekendtskab "Migræne" et par dage. Men fredag var der igen fred og idyl over Bisserup, og vi fik gået en dejlig tur, hvor vi også lige fik set et glimt af solen, før den forsvandt i havet.

Ticket gik med på turen, selv om hun på turen om torsdagen så ud som om hun ikke var helt vild med det. Men det er simpelthen super svært at vurdere. Når vi kommer hjem, og alle hundene bliver glade og vi tager tur-tøjet på, så vil hun jo gerne med, så vi tilpassede tempoet og længden lidt efter Ticket, og fik alligevel en dejlig tur ud af det.

Og lørdag morgen stod vi så op til sne!!! Øv igen. :-(  Nu havde vi lige glædet os til, at banen faktisk var nogenlunde til at træne på, hvis vi bare rykkede banen lidt væk fra hækken. Nå, men hundene var ligeglade. De glædede sig bare til at komme afsted.

Det er altid skønt at komme ned på pladsen og se masser af hundeførere i gang med træningen. Også selv om vejret er dårligt.

Og et kæmpe fugletræk (tror det var gæs) gav os lige en ekstra naturoplevelse.

 Fanta's lydighedshold skulle træne på Åsen, så vi klatrede møjsommeligt op ad bakken - og blev til gengæld belønnet med den flotteste udsigt ud over Næstved by.

For både hunde og mennesker er det godt at komme ud og træne andre steder end på den sædvanlige træningsplads. Det er sjovt at se, at helt sikre øvelser pludselig er væk, når der dufter af harehømhøm og masser af andre hunde. Men trænet, det fik vi!

Og agility-holdet fik sandelig også trænet, selv om der lå sne. Lige så forsigtigt - og med hensyn til banens beskaffenhed. Og så selvfølgelig med fokus på, at Peter og Emil havde kage med til pausen.

Da vi kom hjem igen og havde fået tømt bilen og der var faldet ro på flokken, kunne vi se på Ticket, at hun havde det rigtig skidt. Vi vidste godt, at der var "noget" galt. Havde faktisk også en kiropraktor-tid til på onsdag, da vi troede/håbede, at det "bare" var noget med ryggen. Vi overvejede også at trække det til mandag og gå til vores egen dyrlæge - men når vi kiggede på Ticket, så var vi egentlig ikke længere i tvivl, og Bent kørte afsted til dyrehospitalet i Næstved.
Vores (og dyrlægens) første tanke var måske noget spondylose, men røntgenbilledet viste noget helt andet. Ryggen var super flot - men der var kræft i både lever og lunger. Og bare på den time de var hos dyrlægen fik hun det dårligere. Så beslutningen var ikke så svær - for Tickets skyld. Hun skulle ikke lide længere.

Ticket var en hund, der skaffede sig mange venner. Hun elskede alle mennesker. Hunde var også ok, men mennesker var det bedste. For det meste, så snart hun havde fanget nogens opmærksomhed, så kastede hun sig ned på jorden med benene i vejret, og så skulle hun kløs på maven. Hun havde også sin egen reservefamilie, som passede hende når vi var ude at rejse og som hun elskede. Mathilde, Maja, Marianne, Jørn og Kaiser tog Ticket ind i deres familie, bl.a. da vi var i Australien, og Mathilde har taget dette dejlige sommer-billede af Ticket en gang, hvor de har passet hende. Det er aldrig noget problem at rejse, når man ved, at ens hunde er i de bedste hænder.

Run free søde smukke dejlige kærlige Ticket. 

I dag har vi så prøvet at vænne os til, at der er en hund mindre. Og vi har læst alle de søde hilsner vi har fået på Facebook. Det luner, at I tænker på os. Vi har læst dem alle - og tudet igen og igen. Og jeg tuder også nu, hvor jeg skriver dette. Nogen - ikke hunde-mennesker - vil måske sige: jamen det er jo bare en hund. Og ja, det er "bare" en hund, men vores hunde er en del af vores familie, og det er ufattelig trist, hver gang vi må tage afsked med en af dem.

Vi har brugt søndagen til en tur til farmor i Sorø sammen med Andreas. Farmor havde ønsket sig mørbradbøf til middag, og det fik hun.

Dagens omgang "frist luft" blev til en tur rundt om Sorø Sø. Vejret var dejligt og naturen smuk.

En ny arbejdsuge "truer" forude. Det bliver spændende, hvad den byder på.

Årets første DcH stævne

Der er traditioner, man ikke skal lave om på. En af dem er, at årets første stævne plejer at være DcH Højme, og i år startede de med weekenden for små og mellemhunde. De store hunde har så deres weekend om 2 uger.

Vi kørte hjemmefra lørdag morgen i noget, der lignede en lille snestorm. Vi kunne nærmest ikke se Storebæltsbroen før vi var ud for pylonerne. Og der var godt med sne på vejene, så det tog laaaang tid. Men heldigvis kom vi frem uden problemer.

Første stævnedag gik super. Zippo fik 2 DM-udtagelser. Dazzler fik sin debut i seniorklassen, og hold da op, hvor han havde det sjovt - og Fanta ville ikke løbe overhovedet. Han løb simpelthen udenom springene - så nu skal han checkes grundigt igennem. Blitz og Tough'Y var med som supportere. En opgave som de klarede super flot.

Sussanne Prier og jeg luftede vores nye vinteroutfit. Tak til Shop til dyr for fantastisk lækkert og varmt vintertøj. Det blev der godt nok lagt mærke til.

Lørdag aften havde vi inviteret os selv til at overnatte hos Hanne Rudbeck lige udenfor Ringe. Og som tidligere blev vi godt beværtet og fik snakket en del. Mest om ....... nå ja: hund :-)

Søndag gik det løs igen, men jeg havde fået en dum tandpine, som generede mig en del og tog lidt af min fokus. Så det blev ikke til de vilde resultater.

Tak til DcH Højme for et godt stævne. Det kører bare på skinner: super mad, hurtige præmieoverrækkelser, flinke hjælpere. Det kan der ikke klages på.

Turen hjem foregik nærmest i en anden verdensdel end da vi kørte ud lørdag morgen. Der var ikke antydning af sne tilbage på Fyn. Dog lidt mere på Sjælland. Men på ingen tid kom  vi til Pedersborg og hente Ticket, som havde været på weekend hos Chinook, og videre hjem til Bisserup. Godt trætte og brugte, men glade efter en weekend fuld af gode oplevelser.

Jul på Doggerbanke

2015 har været et underligt år. På mange måder et fantastisk år, med landshold, NM, VM, nyt barnebarn og masser af gode oplevelser, men også et år, hvor vi har været alt for dygtige til at sige "Ja" til alt for meget - begge to!
Samtidig har det været et år, hvor jeg har haft 2 kolleger, der mistede deres ægtefæller p.g.a. kræft her i efteråret, og endnu en kollega's mand slås med eftervirkningerne af en tarmkræft.
Alt det var medvirkende til, at vi egentlig var helt enige om, at vi havde behov for at "trække stikket ud" og pleje vores eget liv, vores forhold og vores egen lille familie. Vi havde behov for "husk at leve mens du gør det" - sove længe, spise god mad, drikke god vin, trave lange ture, spille spil og lave absolut ingenting eller lige det vi havde lyst til - lige nu.
Vi endte derfor med at leje et sommerhus i Saltum - ja længere væk kunne vi næsten ikke komme inden for landets grænser. Og den 23. december læssede vi bilen med - ja, måske er det nemmere at nævne, hvad vi ikke havde med: piskefløde :-) og satte kursen mod nord.
Og i dag er vi så landet hjemme igen efter en fantastisk uge. Vi har sand alle vegne, vi har oplevet elementernes rasen, vi har slappet af og hygget - alt det vi havde behov for. Men nu er det dejligt at være hjemme igen. Hundene har fundet deres vante pladser, bilen er tømt, vaskemaskinen snurrer - og jeg har kigget ca. 400 billeder igennem. Heraf er nok de 300 med 6 glade hunde, der pisker rundt på stranden. Det blev nemlig også meget jul på hundenes præmisser.
Jeg har prøvet at beherske mig - men her får I en lille kavalkade over Jul på Doggerbanke - og til alle jer der tænker, at det lyder da som en super juleferie: Gør det! Husk at leve, mens I gør det!

Hold da op, kan det være i bilen?

Årets juletræ - det tog ikke lang tid at pynte :-)

Nå, men så havde Andreas sit plastic-juletræ med - det synede alligevel af lidt mere.

Andreas og jeg hegnede det meste af haven ind - så hundene kunne lukkes ud.

De nød tilsyneladende deres nye domicil. Med lidt indbygget skov.

Andreas havde købt store tyggeben til hundene i julegave. Egentlig var der et til hver, men Fanta og Tough'Y deler gerne.

Den 24. om morgenen gik vi ned for at finde stranden. Det tog ca. 25 minutter at gå fra sommerhuset.

Men hold nu op, en flok begejstrede hunde vi havde. Der blev løbet en del kilometer i sandet.

Især de 3 merles havde en fest sammen. Blitz forrest, så Fanta, og til sidst Tough'Y.

Vi andre nød bare den storslåede natur.

Prøv lige at se Blitz' udtryk: happy happy happy !!!

Stranden var også fuld af de flotteste muslingeskaller.

Juleaften gik vi i den lokale kirke til julegudstjeneste. Kirken var kæmpe stor og stuvende fuld.

Da vi kom ud var det blevet mørkt, og kirken var smukt oplyst.

Juledags morgen var der en smuk smuk solopgang, som farvede vandet og sandet.

Her er hundene på vej mod opgangen fra stranden.

Juledag om eftermiddagen tog Andreas og jeg på tur til Rubjerg Knude Fyr. Det blæste halvanden pelikan, derfor står Andreas, som han gør - ellers vælter han. 

Området omkring travestien op til fyret var fuldt af havtorn.

Og når man blev træt, kunne man sætte sig ved et bord-bænkesæt - eller .....

Vel tilbage i sommerhuset kom der gang i Trivial Pursuit

Mens hundene samlede kræfter efter den hårde tur i stormen.

Hvor er de søde, når de sover :-)

Næste morgen var vejret helt anderledes, og vi kunne igen nyde stranden.

Andreas fandt os en lille rute på godt 10 km. Der lod vi dog den gamle (Ticket) og den lille (Tough'Y) blive hjemme. Og om eftermiddagen kørte Andreas hjem til Sjælland, for han skulle på arbejde søndag.

Tough'Y brugte bl.a. eftermiddagen på at se "Lady og Vagabonden" i TV.

Søndag morgen var der pludselig faldet sne. Ikke meget - men pænt var det nu.

Vi fandt en god rute, som vi alle kunne være med til.

Undervejs var der indlagte øvelser - her er det klatrepæle.

Og sidste del af turen gik - igen - via stranden. Jeg bliver aldrig træt af stranden.

Og det tror jeg heller ikke vores hunde gør.

Ticket gik sine egne veje. Hun gad ikke løbe rundt i flok og gø. Og selv om det ser ud som om der er meget vand, så er der ikke mere end max 1 cm.

Nogen steder er der dog lidt dybere - opdagede Tough'Y. 

Vi var enige om, at den sky lignede noget, der ville give vand. Og vi havde ret. Vand, og hagl! Phew, hvor vi blev våde.

Og efter den byge havde vi swimmingpool i haven.

Mandag brugte vi på at besøge Bianca - og tirsdag gik med, nå ja - en tur på stranden, og ellers hygge i sofaen med en bog.

I får lige et klip, så I kan se, hvor hundene nyder stranden.

Alt for hurtigt - og alligevel lige på det rigtige tidspunkt - blev det tid til at forlade dette hyggelige hus.

Mon Bent kan få alt det ind i bilen igen?

Det kunne han - og heldigvis kom vi godt hjem, selv om Storebæltsbroen advarede mod kraftig vind.