Projekt "Væksthus væk"

På sydsiden af vores hus har der - lige siden vi flyttede ind i 1996 - været en form for terasse, der var overdækket og lukket med trapezplader. Vi døbte det væksthuset, for der voksede en kæmpe vin, der om sommeren og efteråret dækkede hele skuret med ranker og blade, og som faktisk også af og til gav kilovis af vindruer. Jeg tror, at den forrige ejer af vores hus har brugt det som et slags værksted. For os blev det bare til et opbevaringsrum, hvori der kunne puttes uanede mængder af ting, som burde være kørt på lossepladsen for længst. I flere år har vi talt om at fjerne halvdelen og få den der dejlige sydvendte terasse - men..... tid til den slags er jo ikke det vi har prioriteret højest, og derfor blev det kun til snakken og drømmen.

MEN ...... da vi tog til Sverige i påsken besluttede Andreas sig for, at NU skulle det være. Så han gik simpelthen i gang med at rive plader ned og tømme. Sikke et projekt, og hold da lige op, hvor vi blev overraskede og glade da vi kom hjem og så, hvad han havde gang i.

Siden har Andreas brugt en del eftermiddage, og vi har alle investeret et par weekender, og nu er projektet faktisk "brugbart".

Først skulle der fjernes og samles søm og skruer fra taget. De skulle jo nødig ende i en hundepote. Her er overentreprenøren i gang!

Et af projekterne var, at Bent kom hjem med den store trailer, og så blev der ellers tømt og kørt på lossepladsen til den store guldmedalje. Her begynder det at ligne noget.

Hov - nu kan vi pludselig begynde at se ud i haven.

Det ene af vores soveværelsesvinduer vender ud i væksthuset, og nu har vi pludselig meget mere dagslys og sol. Fantastisk.

Her er det meste af taget og mange af væg-pladerne væk.

Traileren blev placeret uden for hækken, og alle pladerne blev samlet sammen og kørt på lossepladsen.

Gamle trapezplader splintrer nærmest som glas, så var hundene lukket ude fra den del af haven, hvilket de var noget fornæmede over. Hvad skal det nu til for? Monty og Chinook står ved hegnet og undrer sig - for der plejer jo ikke at være hegn der.

Første læs til lossepladsen var ud over pladerne et gammelt klædeskab og en del stolper, som ikke kunne genbruges. Det hele bliver bundet fast, og så går det afsted mod Skælskør.

Næste læs var så noget af indholdet fra væksthuset. Hold da lige op, hvor får man samlet meget skidt og skrammel sammen på 15 år. Det var simpelt hen så skønt at få ryddet ud.

Phew, Monty bliver træt af alt det havearbejde. Så er det godt at komme ind og putte sig i en kurv.

I dag søndag har vi så fjernet det sidste skidt. Det er blevet fejet, og eftermiddagskaffepladsen er flyttet om på den nye terasse. Frokosten blev nydt derude, og middagsluren også! Der er stadig mange timers arbejde, før det bliver helt super, men nu kan terassen bruges. Fantastisk.

Nu skal der ryddes op i ukrudt og mærkelige planter langs kanten. Jeg har indkøbt morgenfruefrø, så der kan blive lidt smukt at se på, og have nisserne Hubert & Hubert er flyttet ud.

1000 tak til Andreas, som satte det her store projekt igang, så vi fik taget os sammen og gjort det, som vi har talt om i flere år. Det er bare så dejligt, og vi er dybt taknemmelige over at have en søn, der bruger sin påskeferie på at overraske far og mor på den måde!

Påske - fødselsdag og lidt mere

Her på den sidste aften i påskeferien vil jeg forsøge at gøre status over de sidste par uger. Hold da helt op, hvor tingene går hurtigt lige nu, så blogopdateringerne har ligget lidt stille på det sidste.


Jeg starter med det triste. Inden vi rejste til Australien fik vi Paddy røntgenfotograferet, da han helt klart lignede en, der havde ondt i sin ryg. Dyrlægens "dom" var "begyndende spondylose". I første omgang tog vi det roligt, da vi huskede fra Bessie, at så holdt smerterne op igen i en periode. Men sådan udviklede Paddy's sig desværre ikke. Uanset hvad vi prøvede, så var det helt klart, at han havde ondt. På et tidspunkt forsøgte vi at medicinere ham med smertestillende medicin, men Paddy har alle årene haft sart mave, og medicinen slog hans mave helt itu. Fredag den 23. april besluttede vi at stoppe med alle forsøgene og give Paddy fred. Vi gik en dejlig tur i skoven med ham og sendte ham derefter over regnbuebroen - op til Siffer og Meghann og Lis, som garanteret har stået parat og modtaget ham. Hvil i fred smukke blå dreng.

Om lørdagen kørte jeg ud til Pia for at se hendes nye kat. Vi startede lige med at tage hundene en god tur i forårs-skoven. I nærheden af, hvor Pia bor, er der en lille bæk, hvor hundene hyggede sig og larmede, så ingen kunne være i tvivl om, at her var hunde-fest. De drønede frem og tilbage i vandet. Her er det Zippo, Ronja og Chinook der hygger sig.

Da vi kom tilbage fra skoven var Bent og Andreas også dukket op. Viva blev så glad for at se Bent, at hun synes han skulle have et kys i øret. Pia's yndige lille kattekilling hedder Nonno. Den hygger sig hos Andreas, mens Dazzler undrende spekulerer på, hvad det dog er for noget. Han havde vist glemt, at sådan en havde Pia også da han selv var hvalp.

Så blev det Skærtorsdag, og campingvognen blev pakket og gjort klar. Om eftermiddagen satte vi kursen mod Øresundsbroen. Vi skulle som de 2 tidligere år til Sverige for at deltage i Gåsahoppet - en agility-konkurrence i en indendørs fodboldhal med kunstgræs.

Når himlen er så flot blå ligner Øresundsbroen næsten et kunstværk!

Vi ankom til pladsen ved 18-tiden og fik sat campingvognen på plads samt slæbt vores ting ind i hallen, så vi var klar til næste morgen. Her er det Chinook og Monty der hygger sammen i sofahjørnet. Vi havde alle hundene med, da Andreas ikke helt vidste hvor meget han ville være hjemme i påsken. Men det gik bare super fint.

Alle 3 dage skulle der løbes en ag-klasse og en spring-klasse. Da Dazzler nu også er i klasse 3 (sidste år hentede han 2 pinde i klasse 1 til Gåsahoppet) var det super nemt, for vi skulle løbe næsten samtidig. Fredag lå begge vores løb om formiddagen. Så da vi var færdige gik vi over i campingvognen og spiste frokost, hvorefter vi kørte ud til Østersøen i håb om at finde en strand, så hundene kunne løbe lidt.

Desværre var stranden ikke særlig lækker, men vi fik gået en tur og fik håret blæst igennem. Så var det dejligt at komme tilbage til campingvognen og sætte varme på, lave lidt god mad og få et glas rødvin.

Lørdag lå vores løb senere, så vi kunne sove længe uden vækkeuret sat til, og vi kunne i ro og mag spise morgenmad og lufte alle hundene. Ren luxux. Til gengæld stod vi op til snevejr, og det fortsatte en stor del af dagen.

Vel over i hallen tog vi hul på dagens 2 løb, og lørdag lykkedes det os at få filmet lidt. Her er Dazzler's sping 3, hvor han endte som en flot nr. 18 af ca. 105 hunde. http://youtu.be/_ro7Mrq8pQY

Uha, Dazzler, det tager på kræfterne at løbe agility på højt plan. Godt man kan krybe ned under fars dyne og snuppe en lille morfar i løbet af aftenen.

Chinook har opført sig eksemplarisk. Han har ligget pænt og stille i sit bur og kigget på agility uden at være påvirket af det. Han har også hilst på en masse andre sheltier, bl.a. en del hvalpe. Her er det en anden lille sort/hvid fætter, der lige får en opfordring til leg.

Og her snupper han sig lige en slapper med sin mor, mens han tager et overblik over verdens-situationen.

Søndag formiddag lagde Zippo ud med et flot ag-løb. Desværre røg der en pind, men resten var super. http://youtu.be/eBfWzEQBq7c
Søndag var der også en finale, hvor de 10 bedste klasse-3-hunde i hver størrelse samt vinderne af klasse 3 løbene havde kvalificeret sig. Både Dazzler og Zippo var kvalificeret, og derudover også Ann-Britt og Diesel. Blandt de små hunde var Susanne og Spirit den eneste danske ekvipage, og de gik sørme' også hen og vandt finalen. Sådan brormand! Mellemhundenes finale var tegnet af tyske Alexander Beitel, hvis baner virkelig havde fået folk ned med nakken, men nu skulle vores 3 træningsgange med Claudia Elsner her i foråret virkelig stå deres prøve. Desværre fik Bent skubbet Dazzler ud over et forkert spring, men Zippo fandt sit bedste Zuper Zeje Zippo-finale-mode frem, kom fejlfrit igennem og endte på en flot andenplads. Hvor er jeg dog stolt af min lille hund. Løbene kan ses her: http://livestre.am/1neiD Zippo kommer ca. ved 5.15 og Dazzler ved 8.20.
Gevinsten var en rygsæk og for 300 svenske kr. benzinchecks - en herlig brugbar ting :o) som Zippo her stolt viser frem.

Så var det efterhånden bare at pakke sammen og sætte kursen hjem igen mod Danmark.

Da vi kom hjem havde Andreas lavet alle tiders påskeægs-surprise til os. Bag vores hus er der et langt "skur" lavet af klare plastic-plader. I mange år har vi talt om at pille en del af skuret ned og lave en terasse - pladsen vender lige mod syd - men vi har aldrig fået taget os sammen. Men da vi kom hjem kunne vi se, at Andreas havde revet det meste af skuret ned, flytte endevæggen og lavet en ny dør. Ej hvor var det bare dejligt. Nu glæde vi os til næste weekend at få kørt alt affaldet på lossepladsen, så vi kan begynde at rette op på stensætningen og lave den sydvendte terasse, som jeg har fablet om i mange år. Tak!!!! Det var det bedste påskeæg man kunne ønske sig.

Og så har det jo været Chinook's 1 års fødselsdag. Allerede da Zippo var bare et par år vidste jeg med mig selv, at min næste hund skulle være en sheltie igen, og fra nogenlunde de samme linier som Zippo. Så da jeg fik muligheden for at få en hvalp efter Woogi var jeg ikke sen til at slå til. Jeg havde set 3 ud af 4 hvalpe fra Woogi og Carson's første kuld, og de er bare lækre. Smukke og arbejdsvillige hunde med godt temperement. Der var ikke noget at betænke sig på! Pia valgte Chinook til mig, og han har bare været super til mig. Hold da lige op - jeg synes det var lige "rundt om hjørnet" at jeg hentede den lille sort/hvide pels-bolle.

Vi er begyndt på forarbejdet til agility her i vinter hos Johanna. Det fungerer super godt, og jeg kan mærke at han fra gang til gang bliver mere og mere tændt. Det skal nok blive godt! For ca. 3 uger siden besluttede jeg mig for, at nu skulle han lære slalom. Jeg brugte ca. 10 minutter hver aften og 3 minutter om morgenen, og på 10 dage sad den rimelig godt - og efter 14 dage var han faktisk ret sikker i den og har også fin fart på. Dygtig dreng.

Stort tillykke til Upsi, Dream og Soya med 1 års fødselsdagen.

I dag har vi så haft gode venner, nemlig min gamle kollega Knud og hans søde kone Marianne til frokost. Knud og Marianne burde have en præmie, for jeg tror de snart er de eneste venner uden for hundeverdenen, der stadig hænger på. Tak for det, I to. Det var en hyggelig dag, og så fik jeg ovenikøbe en smuk buket kæmpe store hvide roser. De er bare så flotte. Eneste tilbageværende projekt at fortælle om er så min hånd. Jeg har nu gået til behandling hos en special-ergo-terapeut i Tåstrup et par gange. Hun har udstyret mig med en jern-handske, som jeg skal sove med. Den skulle så være med til at rette fingrene ud, men jeg synes ikke der sker en smule.
Jeg skulle til forundersøgelse/journalskrivning på sygehuset i morgen, men det er flyttet på ubestemt tid. Egentlig tror jeg nok, at lige nu er jeg mest indstillet på bare at leve med mine krumme stive fingre. De gør ikke ondt - og jeg orker ikke at skulle opereres nu, med streng genoptræning bagefter. Det må jeg se at få besluttet endeligt i løbet af de næste par dage.En dejlig påskeferie er slut, og jeg vil gå i seng, så jeg kan være frisk i morgen tidlig.

Tillykke med de 13 år MONTY

Vi fejrer i dag at en meget speciel hund fylder 13 år: Toven The Full Monty - i det daglige bare Monty. Tak Johanna, fordi vi får lov til at have ham boende.

Hans hørelse er ikke, hvad den har været, og lidt stivbenet er han også blevet, men han kan stadig blive totalt glad-ophidset over at få lov til at tage en slalom i haven eller komme med til træning og fræse et par gange igennem en tunnel. Og han nyder sine daglige ture ned over engen. Næsen fejler ingenting - den er så frisk som var han bare 3 og ikke 13, og man kan vel stadig checke en lækker dame ud, når hun går forbi.

Lige nu glæde han sig til sommeren, hvor han skal med ud og hilse på en masse eks-koner, børn, børnebørn og måske også nogle oldebørn :-)

Jo, Monty lever stadig op til sit motto: CHARME, SELVTILLID OG LÆKKERT HÅR!

Her får I lige en lille Monty-kavalkade:

Frisk og glad på vej over et spring i 2005

På den varmeste plet i haven - lige i solen Med sønnerne Spirit og Unique

Til DM 2006 - der er fart over feltet

Og ud af tunellen. Jeg har altid kaldt dette billede for "kuglelynet"

Snuppet i et eftertænksomt øjeblik

Årets lille senior i DcH 2010 :-)

Og også i 2010 - det traditionelle billede foran faneborgen

Her går vi rally i Nordjylland. Billedet er taget af Tine Elman. Jeg elsker det billede. Det kan også være vi danser Boggi-Woogi: så tar' vi højre ben frem.....

Og så ligger han i solen til et stævne i Sorø 2011 sammen med Zoe.

Efter en tur i skoven med Zippo - godt fyldt med pladder og blade.

love you - Monty

Vilhelmsborg-weekend

Jeg er jo så dejlig priviligeret at have fri om fredagen, og fredagen før Vilhelmsborg havde jeg et stort program jeg skulle nå, inden jeg skulle hente Bent på arbejde ved 14-tiden.

Første punkt på programmet var at køre Ticket ud til hendes "pleje-familie". Ups - der røg tidsplanen allerede! :-( For meget kaffe, basser og hyggesnak, men det skal der være plads til. Kaiser tog imod Ticket med begejstring, og han forsøgte at charmere hende ved at vise hende alt sig legetøj mens han opførte en krigsdans. Ticket samlede lige så stille legetøjet sammen under spisebordet, fortalte Kaiser at nu var det hendes, og så kunne han ellers bare luske af. Stakkels Kaiser-fyr! Men han er stadig vild med Ticket (billedet er fra et tidligere besøg).

Nå, men jeg fik ryddet Netto og kom hjem og fik pakket det sidste i bilen, med hjælp fra Andreas. Den nye bil er desværre en smule mindre end den gamle - men det gik! Og så var det ellers bare at få hentet Bent. Første stop: Fiskehuset i Korsør for at købe fiskefrikadeller til aftensmaden! De laver simpelthen de bedste fiskedeller. Næste stop: Vilhelmsborg. Bent gik ned på banen og hjalp med at rigge til, mens jeg lavede klar til os og hundene på tilskuerbalkonen - satte bure, stole, bord og alt det andet klar, som vi alligevel næsten ikke fik brugt. Så var det bare over og finde værelset. Hundene tog det rimelig afslappet:

Vi delte en flaske rødvin til fiskefrikadeller, rugbrød og X-Factor i fjernsynet, luftede hunde og gik forholdsvis tidligt i seng for at være friske til de næste dage.

Sidst vi løb stævne var Odense i februar, og der talte Zippo og jeg ikke helt samme sprog (undtagen i finaleløbet), så jeg var meget spændt på hvordan tingene så ud nu, hvor vi har trænet, cyklet, gået, leget og løbet sammen i en måned mere, men hvor jeg også har brugt meget tid på Chinook. Heldigvis har Zippo og jeg fundet rutinen sammen igen, og bortset fra 1 løb søndag, så løb han bare super. Vi mangler stadig lidt på farten, men vi arbejder på det! Lørdag var vi fejlfri i begge de åbne, og disket i begge klasse 3-løbene, det ene fordi jeg glemte banen :-( og det andet fordi jeg skulle afprøve en smart vending. Bestemt ikke Zippo's skyld! Lørdag fik jeg også lov at løbe SP3 med Dazzler. Det var rigtig sjovt. Han troede ikke rigtig på, at han skulle løbe med mig i starten, men efterhånden gik det strygende. Her er et lille stemningsbillede fra start- og målområdet.

Søndag fejlfri i AG-åben, 1 vægring på slalom i SP-åben og 2 disk, men bestemt super løb bortset fra AG3, hvor Zippo løb bag om min ryg. Men jeg har nok gjort et eller andet, der har fået ham til at tro han skulle den vej.

Bent løb med Dazzler og tilbragte ellers dagene sådan:
Her var det Jette og Laika, der var i gang med en bane. Bent havde tegnet springbaner, der var rimelig svære, men mega sjove at løbe. Jeg elsker jo de baner, hvor jeg er nødt til at koncentrere mig hele vejen rundt, så jeg fik godt nok valuta for pengene!

Chinook var selvfølgelig også med, og han fik hilst på en masse hunde og mennesker. Her er det "lillebror" Junior, der får en omgang. Vi er godt nok efterhånden en stor Foula-familie - og jeg nyder altid at møde familie til vores hunde. Det er sjovt at følge med i deres liv og se hvordan de udvikler sig.Bent havde også tegnet og skulle dømme finalen. Han havde på forhånd bestemt sig for, at hvis han kvalificerede sig med Dazzler, så ville han ikke løbe - og jeg havde så sagt, at det kunne jeg da bare gøre! Nå, fru Kæphøj, tænk dig lige om, før du tilbyder den slags en anden gang. For ikke blot var begge gutterne kvalificerede - nej der var kun 2 hunde imellem dem, så jeg havde ikke meget tid til at bytte hund og få vejret.

Mens de store hunde løb finale sad jeg på tilskuerpladserne med begge hunde og ventede til det blev tid for mellemhundene at gå ned på banen. Foran os sad 2 piger, som sheltiedrengene bestemte sig for at charmere, hvilket også lykkedes ganske godt. Her forsøger Zippo sig med et kys i øret, mens Dazzler overvejer sit næste træk.

Jeg havde fået Helle Madsen til at holde hund mens jeg løb. Tak for hjælpen Helle - for så behøvede jeg slet ikke at spekulere på den hund jeg ikke løb med. Jeg vidste, den var i gode hænder.

Først løb jeg med Dazzler. Jeg var faktisk smadder nervøs, for jeg kender slet ikke Dazzler på den måde. Jeg har måske løbet 2 eller 3 gange med ham i det hele, så sommerfuglene flaksede noget rundt, da jeg gik til start. Vi fik da også en vægring på forhindring nr. 3, fordi jeg gik for tidligt fra ham - men resten af løbet gik forrygende, og vi endte da på en samlet 6. plads af 15 hunde - det er jeg super godt tilfreds med når man tænker på hvor lidt jeg har løbet med ham.

Da jeg stod ved start med Zippo pustede jeg stadigvæk som et damplokomitiv, men jeg måtte jo bare tage mig sammen og komme afsted. Heldigvis er Zippo mere vant til at kunne klare ting selv, så jeg kunne "sende ham" alle de steder, hvor det var muligt, og så spare mine slatne ben. Vi slap forbi slalomindgangen, som havde fældet flere - ikke så meget fordi den var svær, men også fordi der lå en tunnel lige bagved og trak i hundene. Og så var det bare fremad. Bent sagde bagefter, at han kunne se at jeg var helt flad, så at Zippo kom rundt var ene og alene hans egen fortjeneste, og ikke ret meget min. Så manglede kun Ann-Britt og Diesel, og jeg havde indstillet mig på 2.pladsen, for Ann-Britt og Diesel fejler stort set aldrig, og de spilder aldrig en eneste centimeter rundt på banen. Min kondition og tilstand taget i betragtning ville det være fantastisk at blive nr. 2 efter dem. Hvad der skete så jeg ikke, for jeg væltede bare rundt og prøvede at få mine ben til at holde op med at ryste og få min vejrtrækning ned i et normalt leje - men Diesel fik en fejl og endte med at blive disket. Øv for dem, desværre - men det betød så til gengæld at Zippo vandt igen. Igen fordi det gjorde han også i 2010 - i 2011 deltog vi ikke.

Nu er Kurt's præmieoverrækkelser jo ikke noget, der tager lang tid, så det blev til et hurtigt billede i dårligt lys. Nr. 2 blev Anna Görlitz med Karla og nr. 3 Emma Ginnerup med Oscar.

Hos de store hunde var det Pia Jessen og Repeat der vandt. Nr. 2 blev Lone Sommer og Du Der og nr. 3, Karina Thrane med Divi.

Hos de små hunde havde Annette Jensen med Ami et fantastisk løb og vandt foran Anne Mette Hemdrup med Tyson og Lillian Rose med Mille. Fantastisk, jeg tror at det første år jeg deltog i finalen med Monty - og det skal nok være 5-6 år siden, blev Lillian og Mille nr. 1, (og Monty nr. 2), så de har holdt sig på toppen i mange år.

Her er de 2 seje drenge med den dejlige præmie: 2 af HP's lette spring.

Vi tog også et lidt bedre billede mandag hjemme i haven.

Mandag havde jeg taget fri. Aftalen var, at jeg skulle køre hjem, så Bent kunne sove - og så kunne jeg sove mandag! Men lige da jeg var faldet i søvn mandag formiddag blev jeg vækket af posten :-( så jeg tog drengene og satte kursen gennem skoven mod Rude. Ticket's reservemor arbejder i Rude hos vores dyrlæge, og hun ville tage Ticket med på arbejde, så jeg kunne hente hende der. 4,5 km. i raskt tempo hver vej, men solen skinnede, fuglene sang og der var så smukt i skoven.

Prøv lige at få de 3 til at sidde stille bare 2 minutter!!!

Alle farver var så klare, og det var lige som om trænerne var lige ved at overveje at blive grønne. Uhm - forår!

Her er et lille kig ud over markerne ned mod Holsteinborg.

Og ups - nu var der pludselig 4. Det blev fotograferingen jo absolut ikke nemmere af!

På vej hjem var jeg lige inde i Brugsen. Helt ærligt, hvor længe skal vi vente her?

Og så var den laaaaaange dejlige weekend slut - og det samme var det flotte forårsvejr. Næste stævne er Gåsahoppet i påsken. Det glæde vi os til.