Järnavik - vores yndlingsspot i Sverige

Igen i år var en del af vores ferie henlagt til Järnavik Camping i Sydsverige sammen med Hanne og Ivan. Det var nu 4. gang, vi holdt en uges ferie sammen på Järnavik, og det var endnu en rigtig dejlig ferie! Der er efterhånden en del "vi skal jo også ....." - de bestemte ruter og ture, der skal gås, morgenrunden, som afsluttes med at hente morgenbrød i campingbutikken, formiddagsrutiner med badning og kaffe, og så bare rigtig meget hygge og snak. Vi har spist masser af god mad. Gået de ture vi skulle. Hygget max. Tak til Hanne for at passe Blitzepigen, når turene blev for lange. Hun har nydt at være i pleje. Vi har allerede nu planlagt næste års tur. Den kommer sandsynligvis til at ligne den i år. Vi satser i hvert fald på, at plads 115 er ledig næste år igen. 

Her er en lille billedkavalkade fra vores tur:

Årets flok (Liam var hos Pia) på årets første morgenrunde.

Järnavik Camping, plads 115, nu med egen swimmingpool.

Vores hjørne. Egentlig ret befærdet, men ikke noget, der generer. Og hundene er sådan set ligeglade med børn på cykler og løbehjul. Kun hunde, der stikker næsen hen til hegnet, får en omgang gøen.

Bent lavede overdækning til hundene. Det var et populært sted at sove.

Den udsigt, man aldrig bliver træt af. I al slags vejr, så er der bare smukt. Og om morgenen er der helt stille. 

Næsten tilbage på campingpladsen med kig til strand og badebro.

Ivan og jeg bader ikke fra stranden. Vi går den modsatte vej, hvor der er en bådebro med en trappe. Der er fred og ro til at nyde naturen.

Årets fornyelse var en tur til "Gelato" i Karlshamn. Der spiste vi kæmpe is-anretninger.

Den "lange" tur - som i virkeligheden ikke er så lang, men rimelig strabadserende. Blitz og Hanne blev hjemme.

Og den "korte" tur, hvor man kan kigge over på vores morgenklippetop (til højre i billedet).

Nogen er mere begejstrede for vand, end andre. Hazel og Gimli elsker det - Keeper, nej tak!

Solnedgang den sidste aften. Det giver bare ro i sjælen at sidde der på bænken og kigge ud over vandet.

Vi var nødt til at hjælpe Ivan og Hanne med at tømme en kæmpe flaske bobler, så den ene dag drak vi bobler hele dagen.

Smukke hunde og smuk udsigt. Anderledes kan det ikke være!

Tak for denne gang, Sverige. Vi ses næste sommer - hvis vi ikke ses før. 

Jutlandia Cup 2024

Så blev det endelig ferietid, og i år startede ferien med Jutlandia Cup – et 6 dages agility-stævne i Esbjerg. Da Bent jo i løbet af foråret var rimelig nedlagt p.g.a. sine overbelastede knæ, så havde han meldt sig som fuldtids-hjælper, men da man manglede en dommer for at få kabalen til at gå op, så fik Bent en dommer-tjans i stedet for. Meningen var, at Bent skulle afløse de øvrige dommere, hvis de f.eks. skulle dømme en klasse, de gerne selv ville løbe. Enden på det blev, at Bent dømte 6 ud af 6 dage plus ind imellem også havde en banefikser-tjans. Sejt gået af Bent!

Netop ankommet til Veldtofte og klar til at sætte stævnetelt op. Der er nogle fordele ved at være dommer.

Telt sat op, beach-flag på plads og pigerne klar til agility.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er fan af ”3 dage – hviledag – 3 dage”. Og min krop har da også sagt helt klokkeklart, at jeg har budt den lige toppen af, hvad den kan klare. Så jeg krydser fingre for, at Fionia Cup næste år bliver ”3 dage – hviledag – 2 dage”.

For ikke at komme for sent til banegennemgang eller løb, så lavede jeg min egen lille liste. 

Starten af ugen blev voldsomt udfordret p.g.a. regn. Allerede mandag (dag nr. 2), var banerne begyndt at blive ødelagt og småfarlige at løbe på. Og da tirsdag startede ud med silende regn valgte komiteen at ændre opsætningen, så tirsdag blev hviledag, og så skulle vi løbe tirsdagens løb om onsdagen. Der blev også totalt kørselsforbud på campingpladsen, hvilket gav udfordringer for nogen.

Baneggennemgang i regnvejr og iført stor hat og vinterjakke.

Den dag spillede de over højttalerne: Sol sol kom igen, solen er min bedste ven.

Jeg er helt enig i, at det var den eneste rigtige beslutning. Det var alt for farligt for hundene (og for os) at løbe, og græsset var blevet alt for ødelagt. Men det gav os så 4 løbsdage i streg – og det var altså for meget for min krop. Jeg klarede mig igennem ved at Jamii løb spring 3 med Hazel nogle af dagene og en enkelt dag også med Keeper – og Channie løb AG3 med Keeper lørdag. Men jeg tager jo i bund og grund ikke til  cup for at andre skal løbe med mine hunde, så jeg var lidt irriteret på min gamle krop. Men den må jeg nok bare lære at leve med.

Når kroppen strejker må jeg tage en pause i skyggen med en bog og en gin & tonic.

Rent resultatmæssigt skal jeg bestemt ikke klage. Tilbage i tiden med Zippo var jeg jo vandt til at vinde en del – men de sidste mange år har der også været ugestævner, hvor jeg ikke har været til præmieoverrækkelse en eneste gang. Så 2024 var bestemt et godt år. Især onsdag var ”en god dag på kontoret”. Hazel har løbet 2 løb om dagen, men de sidste dage var hun træt i sit hoved. Træt af mange indtryk og meget støj. Keeper har løbet 3 løb om dagen, og hun har været en stjerne. Hun er upåvirket af al virakken og løber som hun plejer. Og det har været rigtig rigtig godt. Hun rykkede undervejs i klasse 3, og selvfølgelig er det pludselig sværere, end det plejer at være, men det skal nok komme. Det lykkedes for os at vinde AG2 i vores sidste klasse-2-løb, og det var en fed fornemmelse, det der med at stå øverst på podiet.

Det var faktisk ret vildt. 

Det bedste sted at stå.

I løbet af ugen har vi haft et par besøg, og det har været å hyggeligt, men det bedste var dog, da Andreas i løbet af ugen skrev, at han havde tænkt sig at komme et par dage. Han blev hurtigt kapret til en hjælpertjans, og jeg tror han mødte og hyggede sig med mange ”gamle” og masser af nye bekendtskaber. Vi nød at have ham i nærheden et par dage.

Hundene var også glade for at se Andrea.

Andreas og Madsen ordner verdenssituationen

Desværre blev det ikke til nogen finaleplads til mine hundepiger – men det kan nu også noget, at sidde på sidelinjen og heppe på alle de dygtige løbere. Jeg kunne sandsynligvis alligevel ikke have hevet min krop igennem banen, som var designet og dømt af Rene Blank fra Tyskland, men den så spændende ud, og jeg vil gerne prøve at løbe den en gang.

Et lille udpluk af dommerne til stævnet.

Antallet af øl, jeg drikker på et år, kan nok normalt tælles på 2 fingre - men præmieoverrækkelse til Jutlandia Cup - det kræver en fadøl. 

Og vup vup, så var den uge gået. Efter præmieoverrækkelsen lørdag, hvor vi selvfølgelig også hyldede dommerne og alle de ildsjæle, der havde knoklet hele ugen – og ikke mindst komiteen, der havde knoklet i flere måneder – for at vi andre kunne få en god uge med masser af sjov agility.

Der var lavet meget flotte billeder af alle dommerne.

Man skal aldrig gå ned på antallet af solcellelamper.

Lørdag aften spiste vi bare os 3 – og så var der bare den kedelige del tilbage. Men ……

Det var jo kun den første tredjedel af vores ferie. Mens jeg skriver er vi på vej til Sverige, hvor vi for 4 år i træk skal holde ferie på Järnavik Camping sammen med Hanne og Ivan. Så skal der slappes af, hygges, snakkes og gås ture i den smukke natur. Det bliver så dejligt.

Danmark er et land med mange broer. Fra Esbjerg til Jærnavik: Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

DKK stævne i Højme - en weekend med mange aspekter

Det er ikke mange DKK-stævner vi har været til i år, men vi havde tilmeldt Hazel og Keeper til DcH Højme's internationale DKK-stævne, hvor det også var meningen, at Hazel skulle løbe hold. 
Vi havde også lovet Pia at passe Livi, Izmoo og Uha, så de måtte med til Højme. Der var godt læs på bilen. Heldigvis går de 3 bare ind i vores flok, som om det var deres egen, også selv om det var på minimal plads i campingvognen. Ingen ballade med nogen hunde her. 

Vejrudsigten var ikke alt for fremragende - men fredag startede i flot sol. 

Desværre var der en del problemer med strømforsyningen. Fra centret havde man sendt 380v strøm ud i fordelerkassen, og det ødelagde en del ting, bl.a. vores omformer-boks i campingvognen, og vi har hørt om andre, der fik ødelagt bl.a. en mobillader og en elektrisk køletaske. Øv bøv - men heldigvis har forsikringen lovet at dække reparationen, og vi har fået lavet en midlertidig løsning, så vi ikke får problemer i sommerferien. 

Vi havde hentet fredagstapas hos Pernelles Madunivers  i Slagelse. Det var en super fin platte, til bare 259,- kr. for masser af mad. Det eneste man selv skulle sørge for var brød. Der var meget forskelligt kød, ost, pølse og tilbehør, og vi blev rigeligt mætte. Vi kan bestemt give Pernelle's tapas de bedste anbefalinger.

Uha fandt hundenes "luftmadras", og den blev hun så glad for, at hun lå på den,  hver gang hun havde mulighed for det. Sjovt, for ingen af vores egne hunde er særlig begejstret for den. 

Planen var, at et antal hunde skulle sove i bilen, men vejrudsigten lovede rigtig skidt vejr, så vi havde det ikke så godt med at have hunde i bilen. Så måtte der en lille omredigering til i campingvognen, og vup vup, så  var der plads til 8 hunde om natten. Lidt crowded måske - men bedre, end at nogle af dem skulle sove i bilen i regn, blæst og torden.

Hazel manglede stadig det der sidste dumme spring-cert. Efterhånden havde vi prøvet nogle gange, og jeg var efterhånden der, hvor jeg ikke orkede at tænke på det mere. Hun var dog kun meldt til i springklasserne, for man ved jo aldrig.

Første springklasse lørdag blev vi disket (tror jeg), men nr. 2, ja der var vi godt nok fejlfri. Jeg ved jo, at Hazel er ikke "den hurtigste knallert på havnen", så jeg tænkte ikke sådan konkret på, at "nu var den der nok" - før en eller anden halvvejs gennem klassen gjorde mig opmærksom på, at jeg faktisk lå nr. 2 efter Hanni og Cuba, der allerede var springchampion. Så blev det alligevel så spændende, at jeg blev nødt til at gå rundt om banen, mens jeg kiggede på de sidste løbere - med den der ambivalente fornemmelse, at jeg ønsker jo ikke noget skal gå galt for nogen, men alligevel blev jeg lidt lettet, hver gang en af dem fik en fejl. Og sandelig, om den ikke var god nok: Hazel fik certet og blev dermed dansk spring champion. Tak for super flotte rosetter med både "bling og brullianter".

Sidst på eftermiddagen lørdag blev det regn og torden, så arrangørerne valgte at flytte en klasse til om søndagen og aflyse hold-løbene. Ærgerligt, for det havde været vores holds chance for at forbedre plads. Og lørdag nat blev vi ramt af det lovede uvejr. Heldigvis holdt både campingvogn og fortelt til blæsten, men på selve stævnepladsen røg der et par telte. Der er 3 vigtige ting at huske, når man sætter stævnetelt op og der er lovet uvejr:

1. Husk at pløkke ordentligt
2. Husk at lyne alle lynlåse helt ned
3. Og lad være med at ligge yderst i den retning, hvor vinden kommer fra. 😉

Til stævnet var Michael fra Hundekælderen til stede, og da vi havde mistanke om, at Blitzepigen var lidt øm i sin ryg, så fik vi Michael til at kigge på hende. Ganske rigtigt var der noget, han heldigvis kunne rette på. Vi fik så også kigget på Keeper, og der var også lidt at pille i. Men hvor Blitz jo tydeligvis nød behandlingen, så tænkte Keeper kun på, hvornår hun kunne komme væk. Heldigvis har Michael et fantastisk godt "tag" på hunde som Keeper, så det blev alligevel en rigtig god oplevelse for hende. 

Og nå ja - så var der jo Gimli. Gimli gik fra sin mad fredag aften - ikke noget han gør ofte, men dog ikke noget, der foruroligede os voldsomt. Men han spiste heller ikke lørdag, og han blev mere og mere sløv og apatisk, og hans øjne var helt tomme. Søndag morgen turde vi ikke vente mere, og Bent fik en tid hos Årslev Dyrehospital, der heldigvis lå temmelig tæt på stævnepladsen. Og det var nok en god ting. For Gimli havde et infektionsstal tæt på 100 (det skal normalt være under 10). Han havde feber og var en smule dehydreret, så han fik væske og en ordentlig omgang antibiotika. Phew, han lever livet farligt, den unge mand. 

Heldigvis virkede det ret godt, og i løbet af søndagen blev han mere og mere sig selv. Til aften spiste han i hvert fald ris og A38 med stor fornøjelse. Nu er der vist ikke nogen lommepenge til ham det næste stykke tid. 

Så det endte med at blive en weekend, hvor mange forskellige følelser kom i spil. 

Allerede i dag (fredag) kom den fine glas-ting fra Højme. Kæmpe stort tak til DcH Højme for den flotte erindringspræmie, og for super hurtig ekspedition. Det er fantastisk at modtage den så hurtigt.