Så kom vi igennem nytårsaften og ind i 2024. Det skal ikke
være nogen hemmelighed, at vi ikke elsker nytårsaften her i huset, for flere af
vores hunde er utrygge ved skyderiet – men det blev heldigvis ikke så slemt. Og
med lidt hjælp af banan-the og NAN1, så klarede alle hundene aftenen uden at gå
”helt op i limningen”. Nytårsmenuen var denne gang fra Meny. Den var OK - ikke wauw - men OK.
Og nytårsdag er for mig traditionelt tid til oprydning. Julepynten skal ned, der skal samles op på løse ender i forhold til diverse træning, kalenderen skal gennemgås, og jeg skal føle mig klar til at tage på arbejde i morgen.
Nytåret er også tid til tilbageblik, og som så mange andre i denne tid, så har vi filosoferet lidt over 2023. Og først og fremmest kommer her lidt om hundene, for de fylder jo stadig meget i vores liv.
Søde Blitzepigen er blevet 12½, og det kan både ses og
mærkes. Hun er tydeligt ældet i sit udtryk, og hun hverken hører eller ser ret
godt. Men hun trasker gerne med 4-5 km. i skoven uden problemer. Hun kan holde
sig om natten og mens vi er på arbejde. Og så sover hun en masse. Hun gider
faktisk ikke tage med, når vi skal ud og køre. Så putter hun sig ned i sin seng
sammen med Tough’Y, som om de siger til hinanden: hvis vi nu ligger helt
stille, så glemmer de nok at tage os med.
Tough’Y
Lille Totte er lige som Blitz blevet ”gammel”, selv om
han ikke er mere end 8 år. Han synes ikke, at det er fedt at komme med ud og
gå. Jeg tror, at han har ”noget” fra hans store brok-operation, der generer
ham. I det daglige er han lige så sød, glad og støjende, som han altid har
været, men lige så snart det ligner, at vi skal ud af døren, så går Totten i
flyverskjul.
Hazel
Jeg havde 2 mål for Hazel for 2023: Hun skulle gerne have begge sine championater og så kunne det være sjovt at få DcH kreds 6’s nye Stjernehund-præmiering. Det lykkedes næsten.
Sammen med Bent fik hun det sidste agility-cert, og blev dermed Dansk Agility Champion. Vi mangler stadig 1 springcert!
Og på årets sidste stævne – oven i købet på hjemmebane i egen klub, fik hun den sidste stjernespire og blev Spring-Guldhund. Ud over at træne agility gik vi også med stor fornøjelse til lydighedstræning, men hold nu op, hvor vi bøvlede med det der spor. I løbet af efteråret opgav jeg (i hvert fald midlertidigt), og kom i stedet på et rally-hold. Holy Moly, det er sjovt. Det er også et godt hold, med meget nørderi. Rally har udviklet sig enormt, siden Meghann blev rally-champion i 2009. Der er mange nye sjove – og underlige – skilte, og det taler virkelig til min indre træningsnørd. Og heldigvis er Hazel med på den.
På årets næstsidste dag deltog vi i vores første DcH-rallyprøve, og vandt begynderklasen med 99 ud af 100 mulige points. Jo, det skal nok blive sjovt i 2024.
Bent og Gimli har kæmpet med felterne på agility-banen,
men i løbet af 2023 var det, som om det faldt lidt mere på plads i Gimli’s hoved.
I hvert fald til træning. En skade midt på sommeren, der heldigvis viste sig
ikke at være så alvorlig, som vi først troede, satte ham noget tilbage, og det
kniber stadig til stævnerne at huske det, han er så eminent dygtig til til
træning. Men mon ikke det pludselig kommer. Gimli er også kommet med på
rally-holdet, og det er virkelig sjovt at se ham i det element. Hvor han til
agility er mega stresset og kører helt oppe på de høje nagler, så arbejder han
roligt og koncentreret til rally. Lærer nye øvelser og udvikler sig flot. Det
er spændende, hvad det kan blive til.
Keeper
Fotocredit: Tina Hindsgaul |
Keeper, min lille baby, er jo allerede blevet 2 år. Herhjemme
er hun den største kælehund, der elsker at putte på sofaen, og som nærmest ikke
kan komme tæt nok på os. Men når hun løber agility ……………. Så bliver hun en
furie! Der er fart og lyd på hele vejen rundt. Nogle gange lukker hun helt af
for mig. Men når vi så finder hinanden, så er det helt vildt fedt. Hun er så
sjov – og så vild. Og jeg lærer vanvittigt meget af at have hende.
Lille Liam – han er bare en kæk fyr! Han er godt i gang
med sin agility-uddannelse, og jeg tror nok, at Bent skal sætte det lange ben
foran, for at følge med ham. I øjeblikket arbejder vi på slalom, og den er godt
på vej. Han er en fjolle-fyr og en gadedreng og en festabe, men han er også den
sødeste kærligste lille sheltie-fyr, men kan ønske sig. Han elsker Keeper. De
to leger meget. Han bider sig fast i hendes hale, og så løber hun rundt i haven
med ham på slæb.
Resten af familien
Ja, så er der Andreas, Bent og mig. Andreas passer sit
arbejde og sine spejdere og sine venner, og så er der ikke rigtig plads til mere
lige nu. Han er i 2023 kommet i KFUM’s hovedbestyrelse. Et mål han satte sig
for mange år siden, da han var omkring 7-8 år tror jeg. Og vi er super stolte
af at han er gået efter sine mål!
Både Bent og jeg kan begynde at mærke, at
alders-skavankerne dukker op hist og pist, men indtil videre går det da
nogenlunde ok med at løbe agility for os begge.
Jeg prøver at få rørt mig så meget, som det overhovedet er muligt. I 2023 har
jeg faktisk gået 4 498 297 skridt. Det er 12.325 skridt om dagen. Det er da ok,
når man også skal passe sit arbejde!
Hennes Helte
Vi har været rigtig glade for at være en del af Hennes
Helte. Vores hunde stor-trives på deres Kronch-foder. Og det har været super
hyggeligt at møde Bea og Peter på Henne-standen, når vi er til konkurrencer,
hvor Henne har stand. Vi har også selv haft et par kasser med prøveposer med
rundt til stævner, og det har været spændende og givet mange gode snakke med
folk rundt omkring, når vi har talt foder og godbidder.
Planer og mål for 2024
Tja….. Vi skal igen ud og løbe en masse agility. Selv om
Hazel nu er blevet 7½ år, så håber jeg at vi kan få puttet det sidste
spring-cert på, så hun også kan blive springchampion. Bent skal debutere med
Liam, og så bliver det spændende at se, hvad det fører med sig. Vi skal begge
også ud til nogen rally-prøver. Det er en anden verden, end den, vi normalt
færdes i, men det skal vi nok lære. Jeg håber at få udtaget Hazel til DcH DM
igen i 2024. Så vil det være mit DM nr. 15 i streg (kun afbrudt af Corona), og
så tænker jeg, at jeg ikke behøver stresse mig selv mere med det! Men man ved
selvfølgelig aldrig.
Vi skal til Jutlandia Cup, og så skal vi for 4. gang på
sommerferie på Järnavik camping i Sverige sammen med Hanne og Ivan.
I princippet kan jeg gå på pension med udgangen af 24,
men lad os nu se. Hvis jeg stadig kan overskue det, så tror jeg gerne, at jeg
vil fortsætte lidt endnu, bare med lidt færre timer. Det er i hvert fald den
model, jeg arbejder med lige nu.
Tak for i år
Vi sluttede ferien af med en god travetur med alle
hundene, juletræet er plyndret, og vi er klare til arbejdsdagen i morgen. Jeg er
jo ligesom Dan Turell: Jeg holder af hverdagen! Så nu bliver det godt at komme
i gang igen.
Godt nytår
Ingen kommentarer:
Send en kommentar