Klosterstævnet - et af årets absolutte højdepunkter

Men faktisk blev det til en weekend med masser af højdepunkter (og et par enkelte flops).

Stævnet hos DcH i Løgumkloster er uden sammenligning et af årets hyggeligste, og et stævne, vi gerne kører langt for at deltage i. I år var ingen undtagelse - og igen i år var Bent inviteret til at dømme. 

Fredag (hvor vi lige snuppede en fridag) hentede vi Pia og hendes hunde ved frokost-tid, og så gik turen ellers mod det sønderjyske, med sneglehuset på ryggen. Vi blev godt installeret og brugte fredag aften på at hygge med Pia, Majken og Vicki. God mad, godt selskab og et godt glas rødvin. What's not to like?

Lørdag var jeg for første gang siden min operation tilmeldt til 4 løb, så jeg var noget spændt. Men det gik over al forventning godt. 3 fine løb, og så var der ikke mere energi i ben og krop til det 4. Det kan jeg sagtens leve med. Bare fornemmelsen af, hvor meget det er blevet bedre siden stævnet i sidste weekend, er helt fantastisk. Nu skal jeg bare af med det sidste flimmer. Det trækker åbenbart lidt ud, men det er ikke så voldsomt som tidligere, og mit liv begynder langsomt at ligne noget, som jeg kan genkende fra for ca. et år siden. Hurra !!!!!!

I år havde de søde mennesker i Kloster fundet på noget nyt. Når man havde løbet et fejlfrit løb, så fik man fluks i hånden sådan en lille blå eller grøn "nullermand". På båndet stod "Fejlfrit løb i Løgumkloster. Tillykke". Og den her på billedet, den er jeg ekstra glad for - for den betyder, at den her smukke, søde, kloge og dejlige brune border collie nu er udtaget til DcH DM i agility sammen med mig. Wauw - det havde jeg ikke regnet med så tidligt på sæsonen, så jeg er totalt 

HAPPY

Det var Delta's første tur i campingvognen, og det gik super fint. Vi havde lige en lille snak om det der med at hoppe op på hegnet, men det skal nok komme. Hun oplevede så meget, og lørdag aften, mens jeg snuppede en lille lur, ja så krøllede hun sig sammen under en stol og sov. Hun er så sød, når hun sover 😍

Delta brugte også meget tid på at møde nye venner. Her er det Zoola, der må aflevere sit legetøj til den frække border collie. 

Og her er det søde Miss Money Penny, der hygger med Dellen. De blev ved længe. Vi mødte også en sød mallinois og masser af andre søde hunde og mennesker. Lige nu så æææææælsker Delta at være til stævne. Det er bare så hyggeligt. 

Vi bruger også tid mellem løbene til at træne vores små øvelser. Nogen gange er det svært - når der bliver løbet agility lige ved siden af, men det er super god træning. 

Kæmpe stor tak til team DcH Løgumkloster. I gør det år efter år. Et super velkørende stævne, dejlig hjemmelavet mad til overkommelige priser, fine præmier, god stemning. Vi kommer helt sikkert igen næste år.

I gang igen med en lang dejlig weekend

Så kom vi rigtig i gang igen med normale aktiviteter efter min operation. Og den her weekend har jo pga Store Bededag været en rigtig lang en af slagsen. 

Fredag blev brugt fornuftigt: formiddagen gik med træning hos Channie. Den halvanden time vi har, den flyver så hurtigt af sted. Det er en af de bedste ting, Bent og jeg gør for os selv: når vi træner hos Channie, bare os og vores hunde. Vi griner, puster og arbejder seriøst, og det er en kæmpe fornøjelse. Channie kan - i hvert fald med os - lige finde den der balance mellem at presse og lokke det bedste ud af både hundene og os. Vi elsker vores egoist-timer. 

Fredag eftermiddag gik med at nusse rundt og lave "alt muligt og ingenting". Ikke noget, vi normalt bruger meget tid på, men måske noget vi skal prøve at blive lidt bedre til. 

Hundene nød en fri-eftermiddag i haven. Der blev leget igennem, og til aften var de trætte, både store og små. Og nå ja, Delta og Gimli elsker hinanden. De leger sammen og de sover gerne sammen. 

Lørdag sov vi længe - eller vi havde i hvert fald ikke vækkeur til kl. 5.00!!! Der skulle handles ind, og vi havde planlagt at træne lidt spor. Så fik vi begyndt at gøre campingvognen klar til næste weekend, og bunkerne med vasketøj flyttede sig fra vasketøjskurven, via gulvet, vaskemaskinen, tørretumbleren og tilbage i skabene. Kaffe i haven i solen. What's not to like. 

Søndag havde vi meldt os til agility-stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig. De havde sørget for rigtig flot vejr, så de korte bukser og de hvide ben blev luftet. Alle hundene var selvfølgelig med i bilen, og alle undtagen de 2 "små" var i aktion. Vi droppede teltet og flyttede ind hos Anja, Tikkie og Ernst med vores stole. Tak for husly og hygge.  

Ikke fordi vi kan prale af de store resultater, men vi har deltaget. Hazel og jeg var tilmeldt 2 løb - og vi kørte hjem med 2 disk. Bent løb 2 springløb med Dazzler, som dog rev en pind i begge løb. Tough'Y løb de 2 åbne klasser, hvor han "som sædvanlig" sprang feltet på balancen i fin stil i ag-klassen, og hvor han havde glemt fart-piloten i spring-klassen, så der kom en del tidsfejl på. Pyt - han hygger alligevel. Blitz fik desværre ikke nogen af de manglende DM-udtagelser med hjem. Det blev til nogle fine løb, men i de to åbne klasser røg der en pind i hver. Det skal nu nok komme.

Og på trods af fejl, ja så var Bent da oppe flere gange til præmieoverrækkelse, både for Blitz og Totten, så vi fik lidt lækkerier fra præmiebordet med hjem.

Delta fulgte interesseret med i præmieoverrækkelserne, og hun fik endda tigget sig til en lækker tygge-ting fra Lis, som sad lige ved siden af os. Heldige Delta.

Og selv om det var en hyggelig dag, ja så er der ingen tvivl om, at hundene nyder at være retur i vores egen have. Jeg elsker vores flok og den måde vores hunde omgås med hinanden. Og de her 2 smukke piger har haft en dejlig dag. De er ligeglade med "pinde i bogen" og DM-udtagelser. En løbetur i haven i solen - så er de glade.

Der er nu gået næsten 2 uger efter min operation. Jeg har det fysisk fint, og det ser også ud som om det begynder at hjælpe. Jeg var blevet advaret om, at jeg efter operationen kunne få en periode, hvor det faktisk ville være værre end før operationen, og det skal jeg lige love for. Men heldigvis var det kun en enkelt nat, at det var rigtig slemt, og nu har jeg da haft indtil flere nætter uden flimmer. Så nu krydser vi fingre for at det lige så stille forsvinder helt, som forventet. 

Jeg er stadig ret påvirket af medicinen, så det at løbe en bane er hårdt. Men der er ingen risiko i det, og jeg VIL!! Så båret rundt af min stolthed skal jeg nok få kæmpet mig igennem i nogle måneder, indtil jeg forhåbentlig kan lægge medicinen (Betablokkerne) helt væk. Det håber jeg i hvert fald.