Hazel - Klubmester i C-klassen hos DcH Næstved

I dag har vi haft klubmesterskab hos DcH Næstved. En rigtig hyggelig dag med sol, blå himmel og masser af flot hundearbejde. 

Der blev dystet i disciplinerne C- og B-lydighed samt agility. Og jeg havde spændt mig selv hårdt for, for jeg vil jo rigtig gerne afslutte mit C-år. Men jeg vil også gerne løbe agility. Hm......

Hazel er den første hund, som jeg har dyrket DcH-lydighed med, og vi startede derfor op i begyndelsen af året med at gå til konkurrencer i C-klassen. Det har været et fantastisk år, med masser af dejlige oplevelser, nye venner, nye mål og ikke mindst opnåelse af nogle af de mål, jeg tidligere havde sat mig. Et af de mål  jeg tidligt på året satte mig var, at jeg ville med til DcH DM i C-lydighed. Det ville være den eneste gang i mit hundeliv, hvor jeg havde mulighed for det, så det var en mulighed jeg ikke gerne ville sætte over styr. Og det lykkedes jo også for os at komme med, og jeg er faktisk super stolt over at blive nr. 12 ud af 40 C-hunde på landsplan. 

Hazel er så officielt B-hund fra 2019, men der var lige 2 "opgaver" mere, inden vi gik i skarp træning med B-øvelserne. Lokalkonkurrencen for et par uger siden og klubmesterskabet i dag.

Hazel var på i C-klassen som nummer 1, og hun gik som en drøm. 115,55 points ud af 120 mulige. Lidt fratræk i lineføring - en lille ups'er i stå-øvelsen og max i resten. Jeg er bare så stolt af min lille brune hund - og jeg er faktisk også lidt rørt over, at jeg nu ikke skal konkurrere i C-klassen mere. Det har været et fantastisk år, og jeg er så glad for, at jeg udfordrede mig selv med at komme ud til de der lydighedskonkurencer, når jeg nu ellers er en halvgammel agility-nørd. 

Da vi skulle løbe agility-klassen, var Hazel rimelig tændt, men jeg tænkte da, at det nok skulle gå alligevel. Hun klarede slalomindgangen, som ellers ikke var hendes favorit-indgang, men så var det også slut (og slalom var forhindring nr. 2). Resten af løbet var en stor fest for Hazel - og jeg var ikke inviteret med. Men pyt, bare hun havde det sjovt! Til gengæld var hun en stjerne i spring-løbet og  var fejlfri i trediehurtigste tid. Man kan dog ikke gøre sig nogen forhåbninger om klubmestertitel i aglity, når man bliver disket i det ene løb, frøken Brun! 

Bent løb med Tough'Y og Blitz. Totten havde et fint agility-løb, men tog sig en flyver fra vippen. Blitz havde det sejeste agility-løb, men rev desværre 2 pinde på springbanen. Dazzler var også til klubmesterskab med Torben. Torben har kun løbet agility et halvt års tid, men hold da op, hvor er det flot at kunne løbe en bane nu. Ja ja, han løber med en erfaren hund, men han skal stadigvæk lære at huske banen og sin handling undervejs. Godt at gamle D kan være læremester.

Og når så vi ikke selv kan vinde, ja så er det jo godt at vores kursister kan. Jeg elsker jo at give præmeir til "mine egne". Klubmester for store hunde blev Michael med Diva, som leverede 2 flotte fejlfrie løb.

Og klubmester for lille og mellem blev Susanne med henholdsvis Dweet og Early. Godt gået. 

Da vi kom til præmieoverrækkelse i lydighedsklasserne, ja så håbede jeg jo, at det var gået så godt som jeg ønskede mig, men det er aldrig helt til at vide, og vi havde ikke fået vores points oplyst af dommerne. Jeg havde jo kigget lidt på konkurrenterne, og noget af det jeg så var super flot - men heldigvis lagde vi os flot i spidsen og blev klubmestre i C-klassen, Hazel og jeg. Jeg er bare så giga stolt og glad. 

Og ud over at blive klubmester blev Hazel også årets C-hund i DcH Næstved (regnes ud fra årets resultater). 

Tak til vores sponsor Kingsmoor Petfood for at levere fantastisk foder til vores hunde, så de kan klare de udfordringer vi byder dem. Og tak til min søde mand for at bakke mig op i de fleste af mine skøre ideer, som f.eks. pludselig at få lyst til at køre Sjælland rundt efter lydighedskonkurrencer, når vi i forvejen har stort set næsten alle weekender besat med agility. 

Her er vi så - 4 stolte klubmestre med vores 5 hunde: agility lille, mellem og stor samt C- og B-klassen. 

Tak for kampen alle sammen og tak for en rigtig dejlig dag. 

DcH Næstved længe leve - hurra hurra hurra og vov vov vov. 

Sidste "rigtige" stævneweekend og første fri-weekend

For laaaaaang tid siden havde vi bestemt, at vi ville til Bornholm og deltage i stævnet i slutningen af september. Hytten var - om ikke stor - så alligevel stor nok, så vi lokkede Birgitte, Fanta og Midni med. Og heldigvis nåede vi ud af Danmark og gennem tolden inden PET lukkede resten af Danmark ned.

Vi kørte nemlig fredag formiddag, og midt på eftermiddagen var vi installeret i hytten. Møbler og senge var "hundesikret", og solen skinnede, så vi besluttede os for en tur til mit absolutte yndlings-sted på Bornholm: Opalsøen ved Hammershus. Der er bare så smukt.

Selv den korteste tur rundt er forholdsvis udfordrende - ikke mindst når man medbringer en flok hyrdehunde og området vrimler med dem her: 

Men rundt kom vi - med 7 overfriske hunde og mit halvdårlige ben. Yeaha. Og naturligvis måtte hundene finde sig i mit obligatoriske opstillingsbillede. Det er noget af en broget flok, vi har fået samlet: tricolor, red merle, brindle, sort/hvid, blue merle og rød tric. Men alle nød turen i solen, og de sad forholdsvis pænt, mens jeg legede med kameraet.

Der var også rig lejlighed for hundene til at få slukket tørsten i nogle af områdets mange smukke søer.

På vej tilbage til bilen fandt vi endnu et smukt sted til fotografering, og alle hundene måtte pænt sidde og ligge og kigge og ........ gab, hvor de bare ikke gad til sidst 😜
Min absolutte yndlingsmodel er - selvfølgelig - hende her. Jeg har nok tusindvis af billeder af Hazel, men jeg kan aldrig blive træt af det. Hun er bare så smuk - i mine øjne 💖

Men nu var vi jo kommet for at løbe agility - og Hazel og jeg skulle jo debutere i klasse 3. Desværre holdt min dumme akillessene kun til 2 løb lørdag og 1 enkelt søndag - så måtte Bent klar resten, hvilket han jo altså gjorde så ganske fortrinligt. I betragtning af, at han har løbet meget lidt med Hazel, så kom de faktisk gennem flere af banerne.
Og der var flere end mig, der havde kameraet fremme. De 3 næste billeder er nemlig taget af Leif Kærgaard, som meget meget dygtigere end jeg er i forhold til at tage billeder.

Ud over at løbe med Hazel, når jeg ikke kunne mere, ja så løb Bent også med Tough'Y, Blitz og Dazzler.
Tough'Y skulle jo også løbe klasse 3, og Bornholmerstævnet var Bents test på, om han skal blive i klasse 3 eller nedklasses til klasse 2. Det gik nu faktisk rigtig fint, så vi prøver at starte op i klasse 3 igen næste år, og så ser vi, hvordan det går.

Blitz jagter jo stadig det der dumme sidste AG-cert, men lørdag formiddag rev hun en del pinde. Heldigvis var der jo indtil flere dyrlæger til stede, og en undersøgelse viste, at hun var rimelig spændt i sin ryg. Hun fik akupunktur, og skulle hvile et døgn, inden hun måtte løbe igen. Da Bent fik ok fra dyrlægen til at starte op igen søndag efter frokost, ja så var det som at se på en helt anden hund. Så var det igen "the spotty gazelle", der spurtede rundt på banen.

Sidst - men ikke mindst - så skulle Bent løbe med Dazzler. Dazzler nærmer sig de 10 år, og lever sådan lidt i sin egen verden til daglig. En ældre, lidt distræt herre, som ikke rigtig orker at være social. Men når han kommer på en agility-bane, ja - så får piben en anden lyd. Det ene løb om søndagen satte Dazzler hurtigste tid af alle klasse-2-hundene. Kom ikke her og sig "gammel".

Birgitte og Midni klarede sig også super fint. Det blev bl.a. til deres første gennemførte løb uden disk. Så sejt gået.

Bornholmer-stævnerne trækker jo sædvanligvis en del sjællændere, og denne gang var ingen undtagelse. Bl.a. var Gimli's "mor" Camilla og kennelmutter Dorthe på Bornholm, så selvfølgelig måtte Gimli og søster Ilya have en legetime. De leger totalt vildt og lyder, som om de er ved at slå hinanden ihjel. Det er godt vi ved, at Gimli kan skelne og være blød og blid, når han leger med andre hunde end søster.

Og med ca. 50 forsøg lykkedes det faktisk at få et super fint billede, hvor de bare sidder helt stille ved siden af hinanden. Så ens og så forskellige.

Og da vi skulle hjem igen søndag var Danmark igen åbent, så vi uden problemer kunne komme til Ringsted og hente vores lille plejebarn for den næste uges tid: Gimli's aller bedste ven Busy.

Busy's mor skulle til Sverige og overvære VM i agility, så vi havde fornøjelsen af dette lille sjove og kærlige væsen i en hel uge. Busy var med mig på arbejde hele ugen, og hun charmer alle, der møder hende. Tak for lån Anne - vi passer hende gerne en anden gang. Og Gimli savner hende nu.

I lørdags var så vores første weekend siden starten af august, hvor vi ikke var optaget af stævner/konkurrencer fra fredag til søndag. Herligt. Men for ikke at få abstinenser - ja så snuppede vi lige en lille lokalkonkurrence i vores egen klub. Hazel og jeg deltog i C-klassen, og det var ikke pointmæssigt det bedste vi nogenside har lavet, men til gengæld fik vi max points i rundering, hvilket er en kæmpe sejr. Dejligt efterårsvejr, god stemning, søde dommere - tja, what's not to like.

Vi sluttede konkurrencen af med at overraske formanden med en fødselsdagsgave i anledning af hendes runde fødselsdag. Det er ikke så tit, det lykkedes for os at "lukke munden" på vores formand - men denne gang gik den rent ind. Tillykke med fødselsdagen, Lene.

Søndagen gik med havearbejde og æblepresning. Vi har haft usædvanlig mange æbler, og Signe og Andreas har foræret os en saft-presser. Så nu presser vi æblemost i lange baner. Der er masser i fryseren til vinterens søndag-morgenen.

Og græsset var igen blevet så langt, at man nærmest ikke kan sige "vi slår græs". Det bliver nærmere til "vi høster". Fordelen er dog, at man kan se, hvor langt man er kommet.

Nu ser vi frem til en stribe af hyggelige efterårsweekender, med træning og hygge. Vi skal til at se familien igen - og måske også have gjort lidt ved huset. Hvem ved ...... 😇

2 weekender for fuld fart

De "store" konkurrencer er over os - og det er tydeligt, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. Der bliver kåret årets hunde i forskellige discipliner, og danmarksmestrene findes i både DKK og DcH. Gennem hele året, så har min faste følgesvend været hende her:

Kewstock Sweet Smile - min Hazel. Uanset om jeg tilbyder hende agility, lydighed eller bare en tur på stranden, hende og jeg, så er hun klar. Hun gør sit yderste for at forstå og  udføre, hvad jeg beder hende om, og hun har i år givet mig tonsvis af fantastiske oplevelser. Vi har sammen gået ad "veje" jeg aldrig havde forestillet mig - og jeg er stadig dybt dybt taknemmelig for, at hun blev min. Og jeg er lige så taknemmelig for alle de mennesker, der har hjulpet os på vej. Trænere - gode venner - fantastiske nye venner. For ikke at forglemme Kingsmoor Pet Food, der sørger for at vores hunde med deres gode foder er i tip top form, til alt det, som vi byder dem. Rigtig mange har sat poteaftryk på vores vej i år. TAK FOR DET.

Billedet øverst er fra Ribe Hundevenners stævne forrige weekend. Det var årets sidste DKK-internationale stævne, og der skulle kåres årets hunde og årets hold. Gimli blev begejstret, da han opdagede, at lille Busy boede i naboteltet. De to hyggede sig meget til Jutlandia Cup, og de havde bestemt ikke glemt hinanden. Det bliver sjovt, når vi snart skal have Busy på besøg, mens hendes familie er til VM i agility i Sverige.

Normalt har vi jo campingvognen med i Ribe, men da bilen havde fået "ondt i gearkassen, ja så turde vi ikke løbe an på, at den kunne trække hele menageriet frem og tilbage, og vi valgte derfor at leje en af Ribe Campings fine hytter.

Det fungerede rigtig fint, og hundene kunne kigge ud af døren, for at se, hvornår far kom tilbage. Skræmmende at se, at Gimli er lige så høj som tøserne. Hvem har taget hundehvalpen?

Aftensmaden fredag aften blev en af vores favorit-menuer,  nemlig fiskefrikadeller fra fiskehandleren i Korsør, nybagt rugbrød og et godt glas vin. Så bliver det ikke meget bedre.

En af de faste traditioner hos Ribe hundevenner er, at hundemassør Kirsten Wats er på pladsen. Hazel bryder sig normalt ikke om at blive rørt på - men Kirsten kan noget! Og det er helt tydeligt, at Hazel nyder at blive masseret.

Heldigvis havde de i Ribe også styr på buketter til årets hunde og årets hold. Det ser så flot ud når alle de røde, blå og gule buketter er linet op. Og vi var jo så heldige at få et par stykker med hjem i år.

Den ene buket fik Bent fordi han havde været dommer - og den anden fik han fordi Tough'Ys hold sørme' blev nr. 2 i konkurrencen om årets lille hold. Egentlig var det mig, der startede - men da Bent overtog tjansen med at løbe med Totten, ja så overtog han jo også pladsen på holdet. 4 søde dejlige "piger", med godt humør og super dejlig indstilling til det, at være på et hold. Og så Bent.

Og det kan godt være, at holder hedder "De umulige" - men helt umulige er de jo altså ikke!

'
Ja, det er jo ikke så tit, at det er Tough'Y, der har løbet blomsterne hjem til familien. Godt gået af den lille Tot og hans far.

Et andet hold, som jeg stadig følger meget tæt, og som altid så længe de eksisterer vil have en ganske særlig plads i mit hjerte, det er Zippo's gamle hold "Made by Monty". Der er godt nok ikke meget "Made by Monty" tilbage i holdet. Kun 2 ud af de 5 har lidt Monty i sig, og der er så tilsat en sheltie mere, en kromi og en py. Men det er nogle søde og seje tøser, og jeg ønsker dem altid alt det bedste.

Stævnet i Ribe sluttede i øvrigt med, at Hazel i dagens (og weekendens) aller sidste løb, på en snørklet og svær AG2-bane, gik hen og vandt klassen med et fejlfrit løb - og dermed er hun nu i klasse 3 i DKK-regi. Bare 2 år og 1 måned gammel. Hvor er jeg stolt af min seje chokoladeknap.

I ugen efter stævnet i Ribe fik vi vores nye bil (den til højre). Selv om de ser forskellige ud på billedet, så er de faktisk helt ens, bortset fra, at den nye er 40 cm længere. Og ikke mindst 3 år yngre. Det kan godt mærkes. Bilen er købt hos AC biler i Nykøbing F, hvor vi har fået super betjening.

Sidste weekend var turen så kommet til DcH's DM. Festligt, folkelig og fornøjeligt. Og i år arrangeret af DcH Herning til UG med kryds og slange. Tænk at have arealer, så hele DM (selvfølgelig undtagen spor og eftersøgning) kunne afholdes på egen træningsplads. Super forhold, fin forplejning, ja - det eneste de ikke havde check på, det var vejret. 

Fra DcH Næstved stillede vi i år med 6 hunde i agility, 1 i rally og 1 i C-lydighed (mig 😁)

Og så selvfølgelig Freddy med fanen. Det var også dejligt, at både formand og kasserer kom forbi og kiggede, selv om vi var langt væk.

                                                                     

Ja, jeg havde kastet mig ud i en helt ny disciplin i år, nemlig lydighed i C-klassen. Så her er vi til orientering hos klasselederen. 

Det blev en super fin oplevelse. Hazel arbejde godt om lørdagen. Lineføringen gik ikke så fint, men resten var til 10-taller. Søndag var det dæk, feltsøg og rundering. Dæk gik fint, men feltet var svært, synes Hazel. Hun endte dog med at finde genstanden efter nogen "tullen rundt". I runderingen havde hun helt styr på hvor figuranten var, og hun løb også fint frem. Men det blev kun til 2 vov, hvor der skal være 6 for at få max points. Jeg er dog alligevel super tilfreds med hendes præstation under helt anderledes forhold end hun nogen sinde har prøvet. Hun er så cool at have med.

Gennem hele året har vi været en fast gruppe, der har fulgt hinanden i tykt og tyndt. De her 2 mennesker, de er noget af det dejligste jeg har mødt i år. Og jeg håber meget, at vi på en eller anden måde kan holde forbindelsen, selv om vi nu ikke længere skal ses nærmest hver søndag et eller andet sted på Sjælland til en C-prøve. 

Tak Trine og Bjarne for jeres venskab. I er nogle dejlige mennesker, som jeg har nydt at være sammen med. Både i løbet af året og ikke mindst til DM. Og kæmpe stort tillykke til Trine og Tesla med 2. pladsen. I er for seje. 

Selv endte jeg på en 12. plads ud af 40 hunde. 126,75 er måske ikke det mest imponerende pointtal, jeg har opnået i løbet af året, men de var godt nok skrappe i pointgivningen, DM-dommerne. Og jeg er super tilfreds. For sådan en gammel agility-nørd, så er en 12. plads til DM i C-lydighed bare super flot. 

En dejlig lille side-gevinst til DM var, at min yndlingsbaby også var med. Han hyggede sig med sin John Deere traktor, der kunne sige lyde. Og så varer det jo nok længe, inden jeg ser ham igen. Det bliver spændende, om han stadig kan huske mig, når vi ses igen til foråret. Lille søde Nikolaj. 

En stor del af DcH DM er jo indmarch og udmarch med fanerne. Jeg er så meget fan. Det kan stadig give mig en lille smule gåsehud og måske også en klump i halsen, når alle deltagerne marcherer ind på pladsen til præmieoverrækkelsen. Tilskuerne klapper, fanerne vejer og musikken spiller. Måske er jeg et gammelt sentimentalt fjols, men jeg synes det er fantastisk.

 

Og med til DcH DM hører naturligvis også det obligatoriske billede foran faneborgen. Tak for i år - vi er allerede begyndt at glæde os til DcH DM 2019.

En dejlig weekend - og en fantastisk 30-års bryllupsdag

Så gik der endnu en lang og god weekend. Det blev ikke til så mange billeder - men til gengæld til fantastiske oplevelser.

Fredag var jeg forholdsvis tidligt hjemme, og det fejrede jeg ved at gå en tur med Hazel ned på engen og træne lidt feltsøg i det høje græs.

Det er noget, hun elsker - og lige her har hun fundet "noget" 💗

Lørdag stod programmet på DKK's DM i agility - pakket ind i arrangementet "Hund i fokus". Igen i år må jeg desværre sige, at selve "Hund i fokus"-arrangementet skuffede mig. Aktiviterne var alt for spredt, der var nærmest ingen stande - og mange af de andre aktiviteter var færdige og gået hjem nærmest ved frokosttid.

Jeg skulle ikke selv løbe, selv om jeg var udtaget. Jeg havde prioriteret en C-prøve om søndagen i stedet for - men til gengæld havde jeg meldt mig som hjælper. I nogle af pauserne fik jeg lov til at hygge med denne her lækkermås. Lille glade Nikolaj, som synes det er helt ok at jeg "bortfører" ham, mens far og mor løber agility. Og når jeg nu faktisk ikke har fået taget nogen billeder af hundene, så er han da ikke til at stå for - vel?

Bent var udtaget individuelt både med Tough'Y og Blitz. Totten løb et fint fejlfrit springløb mens Blitz havde 10 fejl med til søndagens løb. Begge løb også på hold. Totten kom fint igennem banen, mens Blitz desværre blev disket på trediesidste spring efter et super flot løb. Ærgerligt.

Selv om lørdagen sluttede i et mega-regnvejr, så kørte vi søndag mod Mørkøv i den flotteste solopgang. Det tegnede godt for dagen. 

Jeg satte Bent af og kørte videre mod Herfølge, hvor jeg gik den sidste C-prøve med Hazel inden DM. Min målsætning var at forsøge at forbedre mine DM-udtagelsespoints, og det lykkedes desværre ikke, selv om jeg endte på en fjerdeplads. Igen - den irriterende fjerdeplads. Jeg er dog super tilfreds med Hazels præstation. Hun gøede fint i runderingen og klarede de resten med 5 10-taller, et enkelt 9-tal, 2 8-taller og et rungende 0, fordi hun aldrig fandt genstanden i feltsøget. Det var også et svært felt, med mange høje tidsler og stikkende tørre planter. Det kan jeg godt leve med.

Og yes - vi er stadig på listen til DM. Tænk, et jeg - som har nørdet med agility i så mange år - skal med til DcH DM i lydighed. Det bliver så fantastisk. Jeg er oppe mod et super stærkt felt, så jeg gør mig ingen forhåbninger om podieplads, men vi skal deltage og have en fest. Det har jeg lovet min lille lækre chokoladeknap.

Mens jeg var i Herfølge fortsatte DM i agility i Mørkøv - og her vil jeg gerne fremhæve en flok dejlige piger, som jeg har været så heldig at få lov til at være på hold med i mange år, og som betyder meget for mig. Zippo's gamle hold "Made by Monty" blev i år Danmarksmestre i agility for hold. Jeg er så glad for, at jeg stadig må bevare min tilknytning til holdet - det betyder alverden for mig! I er super søde med hinanden og udviser fantastisk holdånd - men I har også vinderånd - og den gav jer DM-titlen i år. Jeg er sikker på, at både Monty og Zippo har heppet på jer, fra der, hvor de er nu. Tillykke Lisbeth, Louise, Susanne, Kirsten og Pia - og jeres fantastiske hunde. Og i øvrigt også tillykke til alle de andre vindere til DM.

Bent løb også 2 agilityløb med begge hunde. Totten endte på en samlet 7. plads ud af 23 små hunde, hvilket er en flot præstation af ham. Og Blitz endte ca. midt sit felt. Desværre blev der ingen podiepladser til nogen af holdene heller, så ingen blomsterbuketter i år. Men masser af flot agility på rigtig gode og flydende baner lavet og dømt af Martin Ritter fra Tyskland.

Det blev sent inden vi kom hjem, men vi havde aftalt med "ungerne" at vi skulle fejre, at vi mandag havde 30 års bryllupsdag. Så Andreas og Signe hentede sushi til "den store guldmedalje" og kom med dejlige gaver.

Og apropos bryllupsdag - ja så har jeg nok Danmarks mest romantiske mand. Jeg har i dag fået 2 kæmpe kærlighedserklæringer, som har gjort det til en helt fantastisk bryllupsdag, som jeg aldrig vil glemme.

Da jeg stod op i morges - og som sædvanlig sendte Bent ud af døren med hundene - tænkte jeg, at jeg ville skrive noget sødt til ham på Facebook - men der, kl. 05.07, blev jeg godt og grundigt taget ved næsen, for Bent havde allerede en time tidligere, uden jeg var vågnet, lagt det sødeste opslag op. Efter 30 år er det stadigvæk fantastisk at have det sådan. Og ikke nok med det, for jeg blev overrasket en gang mere i dag.

Da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg jo nok ventet, at der ville være en lille buket blomster, men der var ingenting. Hm........  Men vi gjorde os færdige og kørte i klubben for at træne vores søde mandagshold. Da vi drejede ind på parkeringspladsen så jeg, at hegnet ind til agilitybanen var fyldt med 30 røde roser. Så måtte jeg godt nok lige fælde en glædeståre - igen. Noget mere romantisk skal man vist lede længe efter.

Tak Bent - jeg er klar til 100 år mere med dig. Du har været min støtte og mit faste holdepunkt, især det sidste år, hvor vores liv er blevet "rystet lidt rundt". Selv om vi også kan være uenige en gang imellem - og måske også råbe lidt højt (mest mig), så elsker jeg vores tossede liv. Tak for at have givet mig de mest fantastiske bryllupsdagsoverraskelser. 💖