Endnu et af årets traditionsrige stævner, nemlig Kingsmore Cup hos Ribe Hundevenner, fandt som sædvanlig sted i Jernvedlund i pinsen.
Vi startede weekenden, efter teltopslagning og lejrbygning, med fiskemandens gode hjemmelavede fiskedeller og nye danske kartofler. Ja, hvis det havde været standarden for resten af weekenden, så havde meget nok set anderledes ud. Det smagte simpelthen fantastisk.
Når man bliver placeret på sådan en intermistisk campingplads, så ved man jo aldrig, hvem man kommer til at bo ved siden af. Det kan være larmende festaber eller søde stille mennesker og hunde, men en af de naboer vi havde denne gang, var specielt sød. Det var familien stær, som havde bosat sig lige over vores campingvogn. De nåede vist ikke mange løb på agility-banen, for de havde vældig travlt med at fodre deres små børn. Faktisk lavede de ikke andet, end at servicere børnene hele weekenden. Kan man kalde dem curling-forældre?
Ticket nyder vældig meget at være med på turene i campingvognen.
Og Fanta har fået sig en ny bedste-ven. Det er Louie (ved ikke om det er rigtig stavet), som er flyttet ind hos Hanne Rudbeck. De to har det vældig festligt, og de leger rigtig godt. Her har de gang i en lille "pind", om de fint deler.
Og ulykker - nej, det kunne vi da aldrig finde på. Vi er de fødte uskyldigheder :-)))))
Når alt det gode så er sagt, så gik jeg faktisk rundt i løbet af dagene i Jernvedlund og var en lille smule frustreret. Det var som om Zippo og jeg ikke helt talte samme sprog. Vi fik en del disk på ting, som for mig umiddelbart var helt mærkelige. Ja ja, jeg ved godt, at det er som regel førerens skyld, så derfor gav det selvfølgelig stof til eftertanke. Men jeg tror, at jeg er kommet til den konklusion, at jeg har et nyt luksusproblem. Jeg har jo efterhånden tabt 12 kilo, og jeg har ingen problemer med min achilles-scene i år, så derfor flytter jeg mig langt mere på banen, end jeg er vandt til. Når jeg så i mit hoved stadig forholder mig til min "gamle" handling, men i virkeligheden står et andet sted end forventet - ja, så skal det jo gå galt. Stakkels Zippo, som virkelig bryder sin hjerne for at finde ud af, hvad jeg prøver at fortælle ham. Han forsøger efter bedste evnen at tolke mine tegn, men det går altså galt ind imellem. Men hvad, det luksusproblem må vi se at få arbejdet med. Jeg burde jo være for rutineret til den slags, men jeg er ploppet i med begge poter. Op på hesten igen Marianne :-)
Her er min smukke dejlige Zippo fanget i et dejligt tæt drej. Fokuseret som sædvanlig. Det dejlige billede er taget af Steffen Køster Schmidt.
Engen var fuld af smukke gule smørblomster.
Og den lille sheltie var lige ved at blive væk :-)
Vejens beskaffenhed gav en del udfordringer for barnevognen, men så trådte "onkel Bent" til som vognfører, og det hyggede de sig vist med begge to, både Thala og Bent.
Efter sådan en tur bliver man godt træt, når man er hund. Og så er det godt at have sin bedste ven at putte med på sengen i campingvognen. De to merles holder sammen. Måske er det bare fordi de er de to yngste.
Det var dog heldigvis ikke alle vores løb, der gik i disk-posen. Ved weekendens sidste ag3 lykkedes det os at komme flot igennem (og det var ikke fordi alle de andre var kørt hjem :-). Zippo kunne dermed smykke sig med den flotte røde vinderroset. Og selv om rosetten kunne byttes til præmier, så beholdt jeg den for at minde mig selv om, at denne weekend alligevel endte godt - og at jeg tror jeg regnet ud, hvad der er årsagen til alle vores disk i Ribe. Jeg er simpelthen så vild med den hund!!!
