Efterår med godt og skidt

Efteråret er over os, og der er stadig gang i en masse ting. 

En af de ting, der har fyldt rigtig meget for mig (og for Bent), er den planlagte operation for at fjerne smerterne ved min slidgigt i højre hånd. Der manglede totalt brusk mellem tommelfingerens rodled og trapezbenet, og "knogle mod knogle" - det er bare en øm sag. Kirurgen fjernede trapezbenet og ved samme lejlighed fjernede hun også noget forkalkning, som havde sat sig på tommelfingerens rodled. 

Jeg blev opereret 4. oktober. Vi mødte ind på Aleris i Søborg kl. 07.00, og lige godt 11 var vi på vej hjemad igen. Alt er gået som planlagt. Kirurgen var meget tilfreds med sig selv. Og forløbet set fra min side var rigtig fint. Jeg vågnede op til den her klumphånd, som jeg så skulle forholde mig til i 3 uger. 

Men når man skal, så kan man rigtig mange ting, som man ikke havde regnet med. Hver lille ting, der lykkedes for mig, var en sejr. F.eks. selv at lave min hestehale. Det jeg savnede mest var faktisk at kunne vaske hænder sådan rigtigt, med masser af varmt vand og sæbe. Heldigvis havde jeg i gemmerne en "badearm" liggende fra da jeg sidst brækkede hånden. Det er sådan en smart plastic-arm, med en fast ring og en ret stram membran. Når man får den på, så kan man gå i bad uden at tænke på, om gipsen nu bliver våd. Super smart. Google "badearm", så fås den flere steder. 

Jeg havde også den bedste sygepasser i Keeper, som sørgede for, at jeg hele tiden fik masser af trøst og kram. 
Så konklusionen har været: nej, det var egentlige ikke såååå slemt, som jeg havde frygtet. Da jeg først kom af med de stærke morfin-piller gik det raskt fremad. Med 1 sygedag passede jeg mit arbejde. Måske ikke helt så effektivt som normalt, men jeg var der - og jeg arbejdede. 

Og med gipsarm på, tog jeg sammen med Bent og Liam til blåbærstævne den 6. oktober hos DcH Herrestrup. Bent og Liam var tilmeldt 4 løb, og jeg havde meldt mig som hjælper. Modigt, tænker jeg her bagefter, hvor jeg kender virkningen af morfinpillerne. 
Liam havde nogle rigtig fine løb. Han sidder super flot i starten, og har masser af fart på. Det skal nok blive rigtig godt i løbet af næste år, når han får lidt mere "hår på brystet" og stævneerfaring.

Så har jeg fået opfyldt en drøm, som jeg har haft i mange år - jeg har fået lov at undervise på et hvalpehold. Det kan lade sig gøre med den nye konstellation, der er lavet i klubben, hvor alle instruktører i princippet kan byde ind, når der skal oprettes nye hvalpehold. Vi har nu haft intro-dag og 2 gange undervisning, og jeg elsker hvert sekund. Jeg elsker at se, hvordan de "vokser" og arbejder bedre og bedre. Og så er deres ejere bare nogle rigtig søde folk, som prøver at udføre alle mine tossede ideer. 
En af hvalpene er den her smuksak: Anne's lille fine Noomi. Alt for høj cute-faktor, siger jeg bare. 

En af de rigtig triste ting, der er sket i oktober er, at den 15. oktober mistede Birgitte sin elskede Fanta. Fanta boede hos os de første 6 år af sit liv, og så flyttede han op til Birgitte for at være selskab for Midni, mens de ventede på en hund mere. Det fungerede dog så fint, at Fanta blev overdraget til Birgitte, og vi ved, at han har haft det mest fantastiske liv, man kunne ønske sig, hvis man var hund. Run free søde smukke Fannemus - og kæmpe tak til Birgitte for at give ham et dejligt liv og forsøge alt, inden I gav op. Vi ved, du gjorde alt, hvad der stod i din magt for at få ham frisk igen. 

Oktober har også budt på familie-besøg. 19. oktober tog vi til Jyllinge for at fejre min søster Ina's fødselsdag, og da vi kom lige fra træning, ja så var alle hundene i bilen, og så måtte vi ud og gå tur. Vi gik en anden vej, end vi har gjort tidligere, og der var super fine muligheder for at slippe hundene, som nød at strække ud og løbe sammen med Ludvig og Cornelius.

Vi har også fået gået en del gode lange ture i den smukke efterårsskov. Når man er så privilegerede, som vi er, at have skoven 5 minutter fra sin gadedør, ja - så er det bare at komme ud og afsted. 

Vores nabo, som er vinduesdekoratør, har pyntet op på vores del af Skovvænget med flotte græskarskulpturer. Det synes jeg ser mega smukt ud. 

Og den 24. oktober blev den dag, hvor gipsen så kom af igen. Sygeplejersken var godt tilfreds med det, hun umiddelbart kunne se, og jeg nød bare at få hånden ud i det fri igen. Så er det bare at komme i gang med genoptræningen, så den kan blive brugbar igen. 

25. oktober blev Keeper 3 år. Hvor crazy - 3 år allerede. Jeg husker turen til Tyskland - midt i corona-tiden - som om det var i går. Min lille støjende tornado, som elsker alle mennesker, men som heldigvis elsker mig højest. Min lille arbejdsbi - som i løbet af 2024 rykkede sig fra i begyndelsen af året at løbe hovedløst rundt på banen i klasse 1 til sidst på året at kvalificere sig til både DcH og DKK DM og løbe fine svære baner. Wauw, hvor jeg elsker hende. Tillykke med fødselsdagen Keeps. 

Lørdag den 26. oktober havde vi besøg af Ludvig, Cornelius, Janne og Kim. Vi havde en aftale om en tur i efterårsskoven.

Cornelius elsker vores hunde, og han gik meget af turen i skoven med Keeper. Mens Ludvig gik med Gimli. Jeg er faktisk lidt imponeret af de 2 børn, der ikke er vant til vilde halvstore hunde som vores, og de 4 hunde, der ikke er vant til børn. Alle så ud til at hygge sig i hinandens selskab.

Månedens sidste begivenhed var klubmesterskabet hos DcH Næstved den 27. oktober. Bent skulle løbe agility med både Liam og Gimli og gå rally med Gimli. Jeg skulle løbe agility med Keeper og gå rally med Hazel. Og Hazel skulle løbe agility med yndlings-Anne.
Igen i år var der rigtig mange deltagere til klubmesterskabet, og det er fedt at se den gode snak på tværs af disciplinerne. 

Bent og Gimli gik en fin rallybane til en 4. plads, mens Hazel og jeg tog os af 3. pladsen. 

Og hvis der er noget (eller nogen), som Hazel elsker, ja så er det Anne. Når Hazel er sammen med Anne, ja så er jeg luft. Og de er blevet så dygtige sammen. 

Det blev desværre ikke til nogen klubmesterskaber til nogen af vores hunde i år, men til gengæld tog Hazel "Årets hund" både i agility, stor og i rally. Rally kom totalt som en overraskelse, men jeg synes til gengæld også, at det er en fin måde at slutte hendes agility-konkurrence-karriere på fuld højde. Nu skal vi løbe senior - blæse på felterne og bare have fest. 

Vi sluttede dagen af med at køre på hvalpebesøg hos Pia og nusse med de her 2 smuksakker. Det bliver super sjovt at følge dem og deres udvikling de næste 6-7 uger. 

Og wup wup, så er oktober "over and out" - men kom bare an, november. Vi er så klare. 

Yndlings-weekends

De 2 sidste weekender har været fyldt med nogle af de aktiviteter, jeg holder voldsomt meget af.

Den første var weekenden den 21. og 22. september, hvor vi var med til DcH DM. DcH DM er for mig et af årets absolutte højdepunkter, og det her var mit nr. 15 af slagsen, i næsten ubrudt række (kun aflyst et år p.g.a. corona).

Kvalificeret med 2 hunde - det var stort.

Egentlig – da sæsonen startede – tænkte jeg, at det her bliver Hazels sidste DM. Efter DM skal hun have lov til at løbe senior. Og så er det et passende punktum for min DM-deltagelse. For i starten af året havde jeg overhovedet ikke set antydningen af, at Keeper også skulle kvalificere sig til DM. Men……. Man skal aldrig sige aldrig – for pludselig rykkede Keeper helt vildt, og DM-udtagelserne faldt lige så stille på plads. Og wup wup, så havde jeg 2 hunde kvalificeret til DM. Det havde jeg aldrig i livet forestillet mig skulle ske i 2024!

Gruppebillede før DM

Og det obligatoriske foran faneborgene - med alle deltagerne denne gang.

Og så vil jeg faktisk gerne prale af vores klub, DcH Næstved, som i år havde ikke mindre end 8 hundeførere og 10 hunde med. Det er simpelthen rekord for klubben, og jeg er super stolt. Vi var 4 lydighedshundeførere og 4 agilityhundeførere med, og for flere var det deres første DM.  

Bent gik med kredsfanen. Det var lidt specielt og ærefyldt.

Årets by var Grindsted, og arrangør var DcH Grindsted-Billund. Og jeg tror ikke, at der er nogen der kender mig, der er i tvivl om, at jeg elsker DcH DM. Fest, farver, faner og flot hundearbejde. Masser af muligheder for at shoppe ting, man ikke vidste, at man manglede. Dommere på agilitybanen i jakkesæt. What’s not to like.

Pigerne klar til sjov i tågen søndag morgen

Årets dommere var Jim Hempel for stor og intermediate og Morten Juhl Hansen for lille og mellem, og Jim havde tegnet baner, der lige lå til mine hundepiger. Wauw, de var fede at løbe. Og i øvrigt også fede at træne på efterfølgende. Hazel løb sig direkte til en plads i A-finalen, og Keeper måtte lige en omvej i B-finalen, men tog også lige den absolut sidste plads i A-finalen. Wauw, siger jeg bare. Begge piger i A-finalen, med 6 hunde imellem. Phew. Men båret rundt af publikum, så er det jo ingen sag.

Held og lykke-gaver fra Pia til begge hundepigerne. 

Publikum sidder til DM helt tæt til ringen, og alle hepper på alle. Der er en fed stemning. Eneste minus var, at vi var lidt langt fra centrum (shopping-gaden), men der kom da alligevel lidt publikummer snigende.

Selvfølgelig var Henne Pet Food på pladsen med deres stand. Jeg er så stolt over at være en del af deres ”Hennes Helte”. Det gode foder lavet på frisk fisk holder vores hunde i god form, og den lækre laksemousse er fantastisk til belønning. Og så er det jo altid en fornøjelse at mødes med Peter og yndlings-Bea. Hundene ved i hvert fald godt, hvor Bea er!

Hundepigerne tigger godbidder hos Yndlings-Bea

Vi overnattede på Grindsted vandrerhjem, som meget tydeligt var et vandrerhjem – og ikke et hotel. Rengøringen var ikke højt prioriteret, slet ikke på badeværelserne, men værelset som sådan og sengen var ok. Vi havde vores egne dyner med, så vi med ro i sjælen kunne have hund i sengen, som vi plejer derhjemme.

Det ser hjemligt ud - med hund i fodenden - lige som vi plejer

Hundepigerne endte med en 4. plads til Hazel og en 7. plads til Keeper. Om jeg er stolt? Ja, jeg er p…. stolt, både af dem og mig. Og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi skal til DM på Fyn.

En 4. og en 7. plads. Mor er stolt. 

Og så sluttede vi i øvrigt weekenden af med en gang sushi fra YY-sushi i Korsør. Et lille ydmygt (læs: kedeligt) sted at se på, men med fantastisk sushi. 

Lækker sushi fra YY-sushi i Korsør.

Næste yndlings-weekend var kursus med gruppen fra Himmerlandsgården, som igen i år havde lyst til at vi skulle mødes ”udenfor sæsonen”. 11 søde og glade mennesker og deres 12 hunde, som vi havde fornøjelsen at holde kursus for. Det er sådan en specielt dejlig gruppe mennesker, og vi er så glade for, at vi har lært dem at kende og vi føler os voldsomt privilegerede over at få lov til at komme og lave kursus for lige netop den her flok. 

Der bygges bane i strålende sol.

Der slæbes sandsække.

Og ud over at løbe agility hele weekenden, ja – så havde de sørget for den mest fantastiske forplejning. Vi følte os som om vi spiste på luksus-restaurant. Sat sammen med masser af hygge og hundesnak plus fantastisk vejr, så blev det en rigtig dejlig weekend. Jeg startede dagene med skiundertøj indenunder de lange bukser, men endte med at gå og undervise i kortærmet t-shirt.

Spinatroulade med skinke og kolde grøntsager

Laks med lækkert krydderi og rejer i trængsel.

Spidskålssalat (tror jeg), med frugt og nødder

Vi havde fået lov at blive liggende med campingvognen til mandag morgen, så Bent ikke skulle køre den lange tur, når han var træt. Vi gik en lang tur i skoven, spiste rester fra weekenden og så fik jeg bank i Rommy, indtil vi gik i seng. Så manglede vi bare lige hjemturen …….. Og det var der, det blev lige en anelse for spændende.

Hvordan kan Bent have held i spil?

Så var der bare os tilbage

Solopgangen mandag morgen set fra min seng. 

Lige omkring Odense siger Bent til mig, om jeg ikke lige kan checke hans telefon, om der f.eks. er kommet en bro-melding. Jo, siger jeg – tager telefonen – læser …….. og bliver meget stille. I sms’en fra Storebælt stod der: Kørsel over Storebæltsbroen med påhængskøretøjer under 2.500 kg. (det er lige os) forbudt. Forventes ophævet 02.00. Ups! Så var gode råd dyre.

Og .......... en frygtelig kedelig bromelding. 

Vi ringede til alle dem vi lige kunne komme i tanke om, vi kendte på Fyn + alle dem vi kendte, der kendte nogen på Fyn. Og vi endte hos Rikke Dyrbye, der skaffede husly til vores campingvogn i Nyborg, 7 minutters kørsel fra, hvor vi var. Tak Rikke! Du var simpelthen dagens helt. Vi flyttede alt, hvad der kunne proppes i bilen, og så var vi alligevel hjemme i nogenlunde fornuftig tid.  Nu har Bent så været en smut i Nyborg og hente campingvognen hjem.

På fredag skal jeg opereres i min hånd, så det bliver spændende. Men jeg tror jo jeg kan alt muligt dagen efter. Vi må se.

 

En helt almindelig uge ......... eller noget!

Phew, det har været 2 weekender med en uge imellem, hvor der er sket en masse ting - både af de gode og de mindre gode. 

Hvis vi starter med sidste weekend, så havde vi den helt igennem sjove (og også lidt hårde) oplevelse, at stå på stand for Henne Pet Food på Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads, sammen med Peter.
Det blev en weekend med mange spørgsmål, en del svar, masser af forskellige hunde, gensyn med en masse mennesker, som vi ikke har set i meget lang tid, og masser af snak. 

Vi mødte simpelthen de smukkeste, sødeste og mest charmerende hunde og deres ejere den weekend. Og ja, det er hårdt for fødderne, men vi gør det gerne igen. Det var en kæmpe oplevelse. 

Mandag blev vi klar over, at det var nu, det var tid for Blitz. En hård beslutning, men også en rigtig beslutning på det tidspunkt. Blitz har været en del af vores liv i 11 år. Hun var den blideste hund, man kan tænke sig, og hun elskede alle hunde og især alle mennesker. En af de seneste sjove oplevelser var til Jutlandia Cup, hvor hun fik lov til at komme med til præmieoverrækkelse. Der kastede hun sig uden skrupler ud i at score en lækker ung hanhund. Der var hun da ligeglad med, at hun var 13 år. 

På vej hjem fra træning mandag aften kørte vi i øvrigt i det her smukke lys fra solnedgangen. 

Vi føler os meget privilegerede over at at have haft Blitz i så mange år. Og ikke mindst over, at hun i år var med på ferie i Sverige, hvor hun gerne gik med på vores forholdsvis korte morgenture.

Heldigvis har vi verdens dejligste dyrlæge, så da jeg ringede til Peter tirsdag morgen fik han os uden problemer passet ind i eftermiddagens program, og som sædvanlig fik vi med Peters empatiske og kærlige hjælp sendt Blitzepigen godt af sted. 

Tirsdag var i øvrigt også vores 36 års bryllupsdag. Tænk, 36 år. Det er helt fantastisk - og vi snupper lige nogle flere! 

Resten af ugen gik som sædvanlig: rally onsdag og agility torsdag, men forude ventede noget så underligt som en næsten hunde-aktivitets-fri weekend. Vi havde 1000-vis af planer, men prioriterede dog også at slappe af og hygge. 

Lørdag gik vi amok med bilen. Alle bure kom ud, alle tæpper/underlag blev kasseret eller vasket. Bilen blev fejet og støvsuget og alle bure gjort rene. Med lidt hiv og sving fik vi også sat dem ind igen, og samtidig lavet lidt fornuftig opbevaringsplads til ting og sager. Oj, hvor vi følte os godt tilpas bagefter.

Vi nåede oven i købet en tur i skoven sidst på eftermiddagen. Da bloggen trængte til et nye billede for oven, så snuppede vi det store kamera med, men desværre blev billederne ikke kniv-skarpe. Jeg er dog ret tilfreds med motiverne. 

Det er altid en fornøjelse at tage billeder af Gimli. Det må være noget med hans farver, der spiller så fint i lyset. Men det blev da et fint billede af Bent og hans "drenge". 💙💙

Det var straks sværere med mine "tøser". De gider ikke sidde ved siden af mig - men hvis jeg rejser mig og står ved siden af, så er det ok. 💓💓

Søndag var dagsprogrammet - ud over en del kontorarbejde - arbejdsdag i klubben og fotografering af årets DM-deltagere. Det var primært havearbejde, og det kan virkelig ses, at der blev knoklet. Jeg tror, at indkørslen er blevet dobbelt så bred. 

P.S. Rummanden på billedet herunder er Bent. 😍

I år sender DcH Næstved 8 hundeførere, 10 hunde og en fanebærer til DM (der mangler desværre nogen på billedet). Det er simpelthen godkendt og i orden, efter at vi i mange år har været 3-4-5-stykker. Kæmpe stort tillykke til os alle sammen og masser af held og lykke til DcH DM 2024.

 

Kewstock Ready to Dazzle’em all, Blitz 31.07.2011 - 10.09.2024

 

                               

Den lå da på præmiebordet i mandags – så du ikke det?

Åh ja, mange gange har vi fortalt hvordan det gik til, at Blitz som 2-årig endte hos os. Hvordan vi – da Bent var på udkig efter ny hvalp – til et Fionia-Cup spurgte Anne Kew, om hun havde nogle hvalpeplaner, og hvordan hun svarede nej, men hun havde en 2 år gammel tæve til omplacering. Bent var ikke umiddelbart til en omplacering igen, men indvilligede i at se Blitz, og da først de 2 havde mødt hinanden, ja så var der kærlighed i luften.

I dag har vi sagt farvel og på gensyn til søde Blitz. Nu var det nu. Både syn og hørelse var nærmest ikke eksisterende, og de sidste par uger var det gået rigtig meget ”ned ad bakke”. Det kneb med at hoppe op i bilen, også med hjælp. Og hun blev irriteret på de andre hunde, når de pludselig kom uventet for tæt på.

Blitz og Bent var et fantastisk makkerpar, og de opnåede både et championat og en tur med landsholdet til NM i Norge. Men mest af alt, så var hun verdens kærligste hund. Hun var en kysser – og det gik hurtigt! Men hun elskede alle mennesker, og dem man elsker, kysser man!

Tak til Anne for at betro Blitz til os dengang i 2013. Hun har beriget vores (og mange andres) liv, for Blitz havde mange venner. Vi fryder os over, at hun i år klarede at være med til Jutlandia Cup og på sommerferie i Sverige, og at vi har masser af gode minder med hende.

Run free søde Blitzepige.