Yndlings-weekends

De 2 sidste weekender har været fyldt med nogle af de aktiviteter, jeg holder voldsomt meget af.

Den første var weekenden den 21. og 22. september, hvor vi var med til DcH DM. DcH DM er for mig et af årets absolutte højdepunkter, og det her var mit nr. 15 af slagsen, i næsten ubrudt række (kun aflyst et år p.g.a. corona).

Kvalificeret med 2 hunde - det var stort.

Egentlig – da sæsonen startede – tænkte jeg, at det her bliver Hazels sidste DM. Efter DM skal hun have lov til at løbe senior. Og så er det et passende punktum for min DM-deltagelse. For i starten af året havde jeg overhovedet ikke set antydningen af, at Keeper også skulle kvalificere sig til DM. Men……. Man skal aldrig sige aldrig – for pludselig rykkede Keeper helt vildt, og DM-udtagelserne faldt lige så stille på plads. Og wup wup, så havde jeg 2 hunde kvalificeret til DM. Det havde jeg aldrig i livet forestillet mig skulle ske i 2024!

Gruppebillede før DM

Og det obligatoriske foran faneborgene - med alle deltagerne denne gang.

Og så vil jeg faktisk gerne prale af vores klub, DcH Næstved, som i år havde ikke mindre end 8 hundeførere og 10 hunde med. Det er simpelthen rekord for klubben, og jeg er super stolt. Vi var 4 lydighedshundeførere og 4 agilityhundeførere med, og for flere var det deres første DM.  

Bent gik med kredsfanen. Det var lidt specielt og ærefyldt.

Årets by var Grindsted, og arrangør var DcH Grindsted-Billund. Og jeg tror ikke, at der er nogen der kender mig, der er i tvivl om, at jeg elsker DcH DM. Fest, farver, faner og flot hundearbejde. Masser af muligheder for at shoppe ting, man ikke vidste, at man manglede. Dommere på agilitybanen i jakkesæt. What’s not to like.

Pigerne klar til sjov i tågen søndag morgen

Årets dommere var Jim Hempel for stor og intermediate og Morten Juhl Hansen for lille og mellem, og Jim havde tegnet baner, der lige lå til mine hundepiger. Wauw, de var fede at løbe. Og i øvrigt også fede at træne på efterfølgende. Hazel løb sig direkte til en plads i A-finalen, og Keeper måtte lige en omvej i B-finalen, men tog også lige den absolut sidste plads i A-finalen. Wauw, siger jeg bare. Begge piger i A-finalen, med 6 hunde imellem. Phew. Men båret rundt af publikum, så er det jo ingen sag.

Held og lykke-gaver fra Pia til begge hundepigerne. 

Publikum sidder til DM helt tæt til ringen, og alle hepper på alle. Der er en fed stemning. Eneste minus var, at vi var lidt langt fra centrum (shopping-gaden), men der kom da alligevel lidt publikummer snigende.

Selvfølgelig var Henne Pet Food på pladsen med deres stand. Jeg er så stolt over at være en del af deres ”Hennes Helte”. Det gode foder lavet på frisk fisk holder vores hunde i god form, og den lækre laksemousse er fantastisk til belønning. Og så er det jo altid en fornøjelse at mødes med Peter og yndlings-Bea. Hundene ved i hvert fald godt, hvor Bea er!

Hundepigerne tigger godbidder hos Yndlings-Bea

Vi overnattede på Grindsted vandrerhjem, som meget tydeligt var et vandrerhjem – og ikke et hotel. Rengøringen var ikke højt prioriteret, slet ikke på badeværelserne, men værelset som sådan og sengen var ok. Vi havde vores egne dyner med, så vi med ro i sjælen kunne have hund i sengen, som vi plejer derhjemme.

Det ser hjemligt ud - med hund i fodenden - lige som vi plejer

Hundepigerne endte med en 4. plads til Hazel og en 7. plads til Keeper. Om jeg er stolt? Ja, jeg er p…. stolt, både af dem og mig. Og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi skal til DM på Fyn.

En 4. og en 7. plads. Mor er stolt. 

Og så sluttede vi i øvrigt weekenden af med en gang sushi fra YY-sushi i Korsør. Et lille ydmygt (læs: kedeligt) sted at se på, men med fantastisk sushi. 

Lækker sushi fra YY-sushi i Korsør.

Næste yndlings-weekend var kursus med gruppen fra Himmerlandsgården, som igen i år havde lyst til at vi skulle mødes ”udenfor sæsonen”. 11 søde og glade mennesker og deres 12 hunde, som vi havde fornøjelsen at holde kursus for. Det er sådan en specielt dejlig gruppe mennesker, og vi er så glade for, at vi har lært dem at kende og vi føler os voldsomt privilegerede over at få lov til at komme og lave kursus for lige netop den her flok. 

Der bygges bane i strålende sol.

Der slæbes sandsække.

Og ud over at løbe agility hele weekenden, ja – så havde de sørget for den mest fantastiske forplejning. Vi følte os som om vi spiste på luksus-restaurant. Sat sammen med masser af hygge og hundesnak plus fantastisk vejr, så blev det en rigtig dejlig weekend. Jeg startede dagene med skiundertøj indenunder de lange bukser, men endte med at gå og undervise i kortærmet t-shirt.

Spinatroulade med skinke og kolde grøntsager

Laks med lækkert krydderi og rejer i trængsel.

Spidskålssalat (tror jeg), med frugt og nødder

Vi havde fået lov at blive liggende med campingvognen til mandag morgen, så Bent ikke skulle køre den lange tur, når han var træt. Vi gik en lang tur i skoven, spiste rester fra weekenden og så fik jeg bank i Rommy, indtil vi gik i seng. Så manglede vi bare lige hjemturen …….. Og det var der, det blev lige en anelse for spændende.

Hvordan kan Bent have held i spil?

Så var der bare os tilbage

Solopgangen mandag morgen set fra min seng. 

Lige omkring Odense siger Bent til mig, om jeg ikke lige kan checke hans telefon, om der f.eks. er kommet en bro-melding. Jo, siger jeg – tager telefonen – læser …….. og bliver meget stille. I sms’en fra Storebælt stod der: Kørsel over Storebæltsbroen med påhængskøretøjer under 2.500 kg. (det er lige os) forbudt. Forventes ophævet 02.00. Ups! Så var gode råd dyre.

Og .......... en frygtelig kedelig bromelding. 

Vi ringede til alle dem vi lige kunne komme i tanke om, vi kendte på Fyn + alle dem vi kendte, der kendte nogen på Fyn. Og vi endte hos Rikke Dyrbye, der skaffede husly til vores campingvogn i Nyborg, 7 minutters kørsel fra, hvor vi var. Tak Rikke! Du var simpelthen dagens helt. Vi flyttede alt, hvad der kunne proppes i bilen, og så var vi alligevel hjemme i nogenlunde fornuftig tid.  Nu har Bent så været en smut i Nyborg og hente campingvognen hjem.

På fredag skal jeg opereres i min hånd, så det bliver spændende. Men jeg tror jo jeg kan alt muligt dagen efter. Vi må se.

 

En helt almindelig uge ......... eller noget!

Phew, det har været 2 weekender med en uge imellem, hvor der er sket en masse ting - både af de gode og de mindre gode. 

Hvis vi starter med sidste weekend, så havde vi den helt igennem sjove (og også lidt hårde) oplevelse, at stå på stand for Henne Pet Food på Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads, sammen med Peter.
Det blev en weekend med mange spørgsmål, en del svar, masser af forskellige hunde, gensyn med en masse mennesker, som vi ikke har set i meget lang tid, og masser af snak. 

Vi mødte simpelthen de smukkeste, sødeste og mest charmerende hunde og deres ejere den weekend. Og ja, det er hårdt for fødderne, men vi gør det gerne igen. Det var en kæmpe oplevelse. 

Mandag blev vi klar over, at det var nu, det var tid for Blitz. En hård beslutning, men også en rigtig beslutning på det tidspunkt. Blitz har været en del af vores liv i 11 år. Hun var den blideste hund, man kan tænke sig, og hun elskede alle hunde og især alle mennesker. En af de seneste sjove oplevelser var til Jutlandia Cup, hvor hun fik lov til at komme med til præmieoverrækkelse. Der kastede hun sig uden skrupler ud i at score en lækker ung hanhund. Der var hun da ligeglad med, at hun var 13 år. 

På vej hjem fra træning mandag aften kørte vi i øvrigt i det her smukke lys fra solnedgangen. 

Vi føler os meget privilegerede over at at have haft Blitz i så mange år. Og ikke mindst over, at hun i år var med på ferie i Sverige, hvor hun gerne gik med på vores forholdsvis korte morgenture.

Heldigvis har vi verdens dejligste dyrlæge, så da jeg ringede til Peter tirsdag morgen fik han os uden problemer passet ind i eftermiddagens program, og som sædvanlig fik vi med Peters empatiske og kærlige hjælp sendt Blitzepigen godt af sted. 

Tirsdag var i øvrigt også vores 36 års bryllupsdag. Tænk, 36 år. Det er helt fantastisk - og vi snupper lige nogle flere! 

Resten af ugen gik som sædvanlig: rally onsdag og agility torsdag, men forude ventede noget så underligt som en næsten hunde-aktivitets-fri weekend. Vi havde 1000-vis af planer, men prioriterede dog også at slappe af og hygge. 

Lørdag gik vi amok med bilen. Alle bure kom ud, alle tæpper/underlag blev kasseret eller vasket. Bilen blev fejet og støvsuget og alle bure gjort rene. Med lidt hiv og sving fik vi også sat dem ind igen, og samtidig lavet lidt fornuftig opbevaringsplads til ting og sager. Oj, hvor vi følte os godt tilpas bagefter.

Vi nåede oven i købet en tur i skoven sidst på eftermiddagen. Da bloggen trængte til et nye billede for oven, så snuppede vi det store kamera med, men desværre blev billederne ikke kniv-skarpe. Jeg er dog ret tilfreds med motiverne. 

Det er altid en fornøjelse at tage billeder af Gimli. Det må være noget med hans farver, der spiller så fint i lyset. Men det blev da et fint billede af Bent og hans "drenge". 💙💙

Det var straks sværere med mine "tøser". De gider ikke sidde ved siden af mig - men hvis jeg rejser mig og står ved siden af, så er det ok. 💓💓

Søndag var dagsprogrammet - ud over en del kontorarbejde - arbejdsdag i klubben og fotografering af årets DM-deltagere. Det var primært havearbejde, og det kan virkelig ses, at der blev knoklet. Jeg tror, at indkørslen er blevet dobbelt så bred. 

P.S. Rummanden på billedet herunder er Bent. 😍

I år sender DcH Næstved 8 hundeførere, 10 hunde og en fanebærer til DM (der mangler desværre nogen på billedet). Det er simpelthen godkendt og i orden, efter at vi i mange år har været 3-4-5-stykker. Kæmpe stort tillykke til os alle sammen og masser af held og lykke til DcH DM 2024.

 

Kewstock Ready to Dazzle’em all, Blitz 31.07.2011 - 10.09.2024

 

                               

Den lå da på præmiebordet i mandags – så du ikke det?

Åh ja, mange gange har vi fortalt hvordan det gik til, at Blitz som 2-årig endte hos os. Hvordan vi – da Bent var på udkig efter ny hvalp – til et Fionia-Cup spurgte Anne Kew, om hun havde nogle hvalpeplaner, og hvordan hun svarede nej, men hun havde en 2 år gammel tæve til omplacering. Bent var ikke umiddelbart til en omplacering igen, men indvilligede i at se Blitz, og da først de 2 havde mødt hinanden, ja så var der kærlighed i luften.

I dag har vi sagt farvel og på gensyn til søde Blitz. Nu var det nu. Både syn og hørelse var nærmest ikke eksisterende, og de sidste par uger var det gået rigtig meget ”ned ad bakke”. Det kneb med at hoppe op i bilen, også med hjælp. Og hun blev irriteret på de andre hunde, når de pludselig kom uventet for tæt på.

Blitz og Bent var et fantastisk makkerpar, og de opnåede både et championat og en tur med landsholdet til NM i Norge. Men mest af alt, så var hun verdens kærligste hund. Hun var en kysser – og det gik hurtigt! Men hun elskede alle mennesker, og dem man elsker, kysser man!

Tak til Anne for at betro Blitz til os dengang i 2013. Hun har beriget vores (og mange andres) liv, for Blitz havde mange venner. Vi fryder os over, at hun i år klarede at være med til Jutlandia Cup og på sommerferie i Sverige, og at vi har masser af gode minder med hende.

Run free søde Blitzepige.

DKK DM i agility 2024

I denne weekend har vi for første gang siden 2018 deltaget i DKK DM i agility. Så det må være Hazels's første - og det blev også hendes sidste, da jeg for længe siden har besluttet, at når DcH DM er overstået, så skal Hazel have lov at løbe senior. 

Men sandelig om ikke både Hazel og Keeper var kvalificeret - og så var der jo holdløbet. Team-relay, som er den nye måde at løbe hold på. Mega sjovt og udfordrende. Jeg havde sagt ja til at løbe på et hold for første gang i rigtig mange år. Og det har været så fedt. Vi har været nogle stykker ind over: Lone, Katarina, Sarah, Hanni og mig, men i denne weekend var vi kun 3 til at løse de 4 dele af banen, så Hanni snuppede lige de 2 af dem. Sejt! Vores hold hedder "Sjællands vilde vovhunde", og i dag var vi lidt vilde, så vi endte på en 6. plads ud af 10 hold. Men tøser; det har været en kæmpe fornøjelse at løbe hold med jer, og jeg gør det gerne igen, hvis jeg bare må bytte hunden ud med en yngre model. 

Individuelt er jeg for det første pave-stolt over, at begge tøserne havde kvalificeret sig til DKK DM, for det er bestemt ikke fordi vi har løbet mange DKK-stævner. 
Og så har vi bare haft nogle gode løb. Keeper desværre med et par små misforståelser i begge, så det blev til 2 x disk lørdag = ingen plads i finalen. Men hold da op, hvor hun kan nogle ting, den lille fis. Flere mennesker har efterfølgende kommet og rost hendes løb, og jeg kan kun sige, at jeg er så stolt af, hvad hun har leveret i år. Og jeg glæder mig for vildt til næste år. 

Hazel løb rigtig fint i springløbet og endte på en 7. plads. Så jeg var meget opsat på, under alle omstændigheder at skulle igennem agility-løbet uden at blive disket. Det gav nok et noget forkrampet løb med en lidt forvirret/frustreret hund, men igennem kom vi. Og vi startede i finalen som nr. 10 ud af 20 hunde. Super svær og udfordrende bane, når man har mine ben og lunger - men også meget meget sjov at løbe. Ikke mange kom igennem, og jeg er vanvittig stolt af Hazels 8. plads. 

Bent har været hjælper hele weekenden, og jeg har faktisk næsten ikke set ham. Det bliver dejligt, når nu han skal til at løbe igen, så vi kan se lidt mere til hinanden. 

Tak til alle, der i løbet af weekenden har givet kram og high-fives og sagt pæne ting om mine hunde og råbt efter mig, når jeg løb.  Det er guld værd, og jeg er mega glad for det. Kæmpe tak til opdrætterne af mine hundepiger, der har leveret mit "guld". Jeg ved godt, at jeg selv har en stor del af æren for, at de er som de er og kan det de kan, men grundmaterialet har været godt. 

Næste opgave er DcH DM, og jeg glæder mig som bare p.....  😇

Årets deltagergave

 

Wauw for en weekend

Det har virkelig været en fed hundeweekend. 

De her 3 hunde har bare været stjerne-dygtige den her weekend.

Lørdag stod den på agility hos DcH Guldborgsund. Selv om DcH havde ændret reglerne for udtagelse til DM, så manglede Keeper kun 1 udtagelse efter de "gamle" regler - og jeg havde sat mig for, at den skulle vi altså have. 

De første 3 løb var super fine - men hele tiden lige med en lille ting, der kiksede. Det sidste til gengæld - det sad lige i skabet, og Keeper vandt klassen med et smukt fejlfrit springløb. Jeg var håbløst bagud, men hun lyttede og gjorde, hvad jeg bad hende om. Dygtig Keeps. 

Keeper elsker sin laksemousse fra Henne Pet Food, når vi har løbet - og den får hun uanset hvordan resultatet har været. 

Det blev også dagen, hvor Bent løb sin første agility-konkurrence siden Bornholm i marts måned. Heldigvis ser det ud til at hans knæ holder - og det så også ud som om Gimli nød at løbe rigtig agility igen - og ikke bare træne små sektioner, hvor Bent kunne stå/gå med ham.

Meget stolt Keeper poserer med sine rosetter fra dagens løb.

Det var Guldborgsunds første stævne i en del år, og det klarede de bare så flot. Og når så dommerne havde lavet gode baner og solen skinner - ja, så bliver det ikke meget bedre. 

Søndag stod den så på rally på hjemmebane i Næstved. Bent og Gimli i begynderklassen, Hazel og jeg i øvet klasse for første gang - og begge i åben klasse. 

Så er der line-up i begynderklassen

I begynderklassen gik Bent og Gimli sådan en smuk bane. En lille bitte skævsidning kostede ham et enkelt point, men de vinder klassen med 99 points, og dermed er Bent også ude af begynderklassen. Så skal vi kæmpe mod hinanden igen i øvet klasse. 

Hazel startede med åben klasse, og derefter gik vi øvet. Det var egentlig fint, for åben klasse var forholdsvis svær, og så virkede øvet klasse pludselig ret overskuelig. Hazel gik til 100 points, men fordi hun havde mig med - og jeg overså en fejl, der burde været rettet, ja så fik vi et fradrag på 10 og endte på 3. pladsen. Bo og Kenzo fra vores rally-hold var til gengæld super skarpe og endte på førstepladsen. Jeg tænker "drengene" på holdet skal have kage med på onsdag. 

I åben klasse - ja der vandt vi meget erfaring og fandt ting, der skal øves på, og det er jo altid godt. Og det gjaldt vist for alle fra vores hold. 

Kæmpe tak til Henne Pet Food for at forsyne vores hunde med masser af godt foder, så de har energi til at klare de udfordringer, vi byder dem sådan en weekend.

Det blev til en time på sofaen, da vi kom hjem. Og så skal vi nok tidligt i seng, så vi er friske til en ny arbejdsuge i morgen. Næste weekend bliver det DKK-DM i agility. Det er efterhånden nogen år siden jeg har deltaget i det, og jeg skal have begge pigerne med, så det glæder jeg mig til. 

Næsten så langt hjemmefra, som man kan komme indenfor landets grænser

Da DcH Brønderslev pludselig stod og manglede en dommer til deres årlige agility-stævne, ja så var søde Betty fluks på pletten og fik bragt Bent i spil. Folkene fra Brønderslev havde nok ikke lige forestillet sig, at de skulle have en dommer helt fra Sjælland, men sådan blev det nu.

Det var også Betty, der tilbød, at vi kunne bo i hendes sommerhus i Hune. Betty vidste godt, at vi i forvejen havde et forhold til området, fordi vi i flere år har holdt jul i Saltum, så det var jo helt ligesom ”at komme hjem” på en eller anden måde. Vi tog så et par ekstra fridage, når nu vi var så langt hjemmefra, og det var en rigtig god ide.

Betty's hyggelige sommerhus med det fine navn "Lykkebo"

Betingelsen for at låne Betty’s sommerhus var, at jeg gik med i vandet mandag morgen. Det mente jeg nu nok jeg kunne indfri – her i august måned. Ikke at jeg vidste, hvad det var, jeg havde sagt ja til – men mere om det senere.

Bent tog på arbejde fredag morgen. Jeg havde fri og pakkede. Der blev dog også lige tid til et lille dyp i Østersøen. Kun ca. et kvarter senere end planlagt kom jeg afsted. Først via fiskemanden i Skælskør for at hente frokosten: 4 fiskedeller. De blev spist i bilen sammen med et stykke rugbrød, mens vi arbejdede os over Fyn og op gennem Jylland. Der var rigtig meget vejarbejde, og vi blev sendt på omveje omkring Århus, men endelig ved 17.30 tiden var vi fremme ved pladsen i Brønderslev. Vi fik lige hilst på dem, der skulle hilses på og sat telt op, inden vi kørte videre til restaurant Faarup Skovhus, hvor vi havde bestilt tapas to go.

Det var rørende billigt, kun 149 kr. for tapas til 2 – og det bekræfter bare, at man får, hvad man betaler for. Det var mest forskellig spegepølse skåret i tynde skiver og lidt kødpålæg. Ingen fisk og ingen ost. Så ved vi det! Og vi blev jo mætte alligevel.

Tapas til 2 - i discount-udgave

Næste stop var Betty’s super hyggelige sommerhus, med det fine navn ”Lykkebo”. Navnet stammer fra en gammel historie om en mand, der for mange år siden vandt huset i et lotteri. Men hold da op, hvor var der hyggeligt. Og med indhegnet have til hundene – så er det jo ingen sag at ankomme lidt halvsent. Vi fik redt senge, lagt tæpper over sofaen og spist vores tapas – og så gik vi omkuld.

Lørdag morgen var det tidligt op og afsted til Brønderslev (ca. en lille halv times kørsel). I Brønderslev blev vi simpelthen modtaget så fint, og dem vi mødte fra klubben var alle sammen enormt gæstfrie og imødekommende. Vi følte os virkelig velkomne.

Gimli og Liam fik en ordentlig luftetur på Brønderslevs lækre arealer.

Jeg havde primært meldt til i de åbne klasser, da jeg jo har fået den fjollede idé at prøve også at få Keeper med til DcH DM. Det vil da være helt cool at have 2 hunde med til både DKK og DcH DM. Og Keeper løb som en drøm. Hold da op, nogle flotte ting hun leverede. Jeg var virkelig overvældet og lidt tudefjæsagtig, da hun vandt AG åben begge dage i super tider. Så nu mangler vi bare en udtagelse, og mon ikke vi får den næste weekend.

Keeper som nr. 1 - det kan vi godt lide. 

Lørdag aften var vi så trætte, så vi gik i seng lige efter klokken 21. Og det samme gentog sig søndag. Det var et par lange dage, men hold da op, hvor hyggeligt. Masser af gamle bekendtskaber, der blev genopfrisket – og mange nye bekendtskaber med dejlige nordjyder. Jeg elsker deres lune og deres underspillede humor. Det var godt selskab.

Verandaen hos DcH Brønderslev var pyntet fint op med kæmpe buketter med solsikker.

Desværre kom jeg også i kontakt med ”det dårlige selskab” i form af min gamle hælspore, der pludselig efter flere år synes, at  den havde lyst til at komme forbi og sige ”hej”. Auch, hvor havde jeg glemt, hvor ondt det gør. Men forhåbentlig går den på et tidspunkt i sig selv igen.

Mandag morgen havde jeg så en aftale med Betty på stranden i Blokhus, under sømærket, præcis kl. 8.00! Og så myldrede det frem med mennesker. Jeg tror der var et sted mellem 30 og 40 ”voksne” mennesker – medlemmer af morgenbadeklubben Søstjernen. Søstjernen er en fællesskab, der handler om at bade sammen – hver dag – året rundt! Og samtidig et socialt fællesskab, hvor der helt tydeligt var stor omsorg for hinanden. Vi blev modtaget med både ”hej” og knus, og ingen undrede sig over, at Betty pludselig havde en gæst med. Det var så hyggeligt.

Så er vi på vej i vandet

På slaget 8 kastede vi os i Vesterhavets bølger i samlet flok. Alle holder øje med hinanden – Vesterhavet er ikke til at spøge med, og bølgerne er store og kraftfulde. Efter lidt svømmen rundt gik vi op og fik tøj på, og så kom næste punkt på progammet, nemlig afsyngelse af Søstjernernes slagsang. Bent og jeg fik udleveret en folder, så vi kunne synge med. Og efter morgensangen var det tid til en lille ”skarp”. Så blev der snakket lidt, og derefter gik man hver til sit. Sikke en oplevelse at få lov til at være en del af. Det blev jeg da nødt til at gentage tirsdag morgen. Og til tirsdag morgen havde jeg lært teksten til morgensangen udenad.

Den går på den der med "om lidt er kaffen klar"

Mandag formiddag blev i øvrigt brugt i 2 solstole ude i haven, og så fik jeg hentet lidt lækkert i fiskebutikken til vores frokost. Og om eftermiddagen gik vi en lang tur med hundene på stranden ved Saltum. Og bagefter – nå ja, så kørte vi da til Brønderslev og trænede agility med Betty. Det sjove var faktisk, at ingen af dem fra klubben så særlig overraskede ud over, at vi kom igen.



Tirsdag stod den – ud over morgenbadning med Søstjernerne – på oprydning og rengøring, og så satte vi kursen hjemover. Fulde af gode oplevelser og masser af positiv energi fra alle de søde mennesker vi har mødt. Kæmpe tak til DcH Brønderslev og medlemmerne af morgenbadeklubben Søstjernen – og ikke mindst til søde Betty, Uden Betty var den her weekend jo slet ikke blevet til. Så det er vi dybt taknemmelige for. Og vi kommer gerne igen.

Hazel fejrede i øvrigt sin 8 års fødselsdag med et bad i Vesterhavet