Allerede i marts måned sidste år, blev Bent spurgt, om han ville dømme til marts-stævnet 2025 - og det sagde han heldigvis ja tak til. Og efter at Bent i ugerne op til stævnet havde flået sig i håret og presset sin fantasi til det yderste, så lykkedes det for ham at komme med 24 baner, der var rigtig fine. Selvfølgelig var der et par ting, der var smuttet - men generelt var det super gode baner, som var mulige at løse og løbe. Fedt! 
Vi ankom fredag aften, og Pernille, som vi havde lejet hus af, havde sørget for at der var lys og varme, da vi kom. Vi havde medbragt tapas fra et sted i Næstved, som vi aldrig havde prøvet tidligere. Cafe Elysia - det kan bestemt anbefales. Lækker tapas til en rimelig pris. Vi blev i hvert fald meget meget mætte. 
Keeper var lykkelig, for der var en hundeseng som den, Channie havde i sin gamle hal. Der lå hun fint, når hun skulle vente. Ingen grund til at bakse et bur ind til hende. Hun rokkede sig ikke ud af stedet.
Jeg havde tilmeldt Hazel til 4 springløb, og dem vandt hun alle 4. Ganske vist med lidt fejl hist og pist, men hold da op, hvor er hun sjov at løbe seniorklasser med. Keeper var meldt til 4 agility-løb. Lørdag var vi lige ved og næsten, og hun viste nogle rigtig fine ting - og sandelig om ikke det lykkedes for os at komme igennem begge AG-løbene søndag, desværre med et par små-fejl, så ingen certer, men masser af succes. Seje lille sorte reje. Vild og skrigende, men super lydhør og opmærksom. Søndag lod jeg mig så lokke til et spring 3 også, men der glemte jeg så banen. Flot Marianne!
Præmierne var dejligt guf, som vi i hvert fald altid kan bruge her hos os. Der er snacks til et stykke tid.
Huset, vi havde lejet, lå for enden af en blind grusvej, så der var ingen naboer, der kunne blive irriteret over et enkelt vuf. Det var hyggeligt indrettet, og vi havde nogle rigtig gode dage.
Den her flotte sten stod lige udenfor - så følte vi os rigtig velkomne.
Der var en stor indhegnet have i, og oven i købet mulighed for at løbe rundt om den ene bygning, hvilket hundene havde stor fornøjelse af. I haven var der masser af forårsblomster, bl.a. min absolutte yndling: Dorthea-liljer.
Søndag aften havde vi den flotteste solnedgang udenfor vinduerne, mens vi slappede af, evaluerede på weekenden og planlagde mandagens udflugt.
Når vi er så heldige, at vi har en dag eller 2 på Bornholm, så er der 1 sted, der står øverst på min liste over "must go to", og det er Opalsøen på spidsen af Nordbornholm. Jeg har altid elsket det sted, og der er smukt både om sommeren i solskin og om vinteren i grå nuancer. Den barske natur og højderne er helt unikke, og vi nød turen rundt i adstadigt pensionist-tempo, men rundt kom vi.
Undervejs rundt fik vi nye venner. På området har vi tidligere mødt får, men denne gang mødte vi en flok meget nysgerrige geder. De var ikke særlig imponeret af vores 3 border collier, og de fulgte lige så stille og roligt efter os et langt stykke vej. Op ad trapper og bakker.
Herfra kan man se Hammers hus - hvis man ved, hvor man skal kigge 😜
Og her er vi nået om på den modsatte side af søen, og jeg synes egentlig man kan fornemme højdeforskellen på det billede.
Op op op, ja - så er det klart, at på et tidspunkt, så skal man ned. Stierne er ikke særlig jævne, så det gik forsigtigt, for ikke at glide.
Det var en dejlig tur, og vi er glade for, at vi kastede os ud i det - selv om det udfordrede både min astma og Bents brok. Vel nede igen lykkedes det rent mirakuløst at få et billede af alle 3 hunde med fine ører. Det hører godt nok til sjældenhederne.
En god travetur giver appetit, men her stødte vi ind i det sædvanlige problem på Bornholm om vinteren: der er ikke ret mange steder, der har åbent til frokost, og slet ikke en mandag. Så vi endte på Bryghuset i Svaneke til en omgang saltstegt sild og et par gode fiskefrikadeller. Nums, siger jeg bare. I mit barndomshjem spiste vi ikke bløde løg på saltstegte sild, men det får man altid på restauranter. Det kan heldigvis skrabes til side. Sildene var gode - og fiskefrikadellerne næsten lige så gode som min mors, grove - og med hjemmelavet remoulade.
Fra Bryghuset kørte vi til et andet af mine faste besøgspunkter på Bornholm: Pastariget, hvor jeg igen i løbet af ingen tid fik brugt en mindre formue på lækker pasta, pesto og gode krydderier. Favoritten er helt klart pasta med rødbede. Den smager fantastisk f.eks. til en god hakkebøf.
Inden vi vendte næsen helt tilbage til vores feriehus kørte vi en tur til stranden ved Pedersker Sømark. Der var heldigvis ikke et øje, så hundene fik en ordentlig spænetur. Det var lige noget de kunne bruge. Og der var helt stille i huset resten af aftenen.
Tak til alle, der deltog i stævnet, for godt og hyggeligt samvær. Tak til Henne Pet Food, der sørger for, at vores hunde er i tip-top stand til at klare sådan en weekend. Og ikke mindst tak til Bent, fordi han endnu en gang gad køre med rundt til mine favorit-steder på Bornholm. Nu er vi hjemme i Bisserup igen, bilen er tømt og vaskemaskinen kører.
Bornholm Bornholm Bornholm,
tak for ferieglæder min ven
Bornholm vi skal mødes igen.
