Nytårsblog – om 2024

Vores konge sagde det faktisk i sin fine nytårstale: mange bruger nytårsaften til at gøre status. Og det gælder også os. Hvordan gik 2024 – på godt og skidt? Og hvad ser vi frem til i 2025?

Hunde

På hundefronten mistede vi jo 4 af ”vores” i 2024. Det var barsk. Først i foråret var det verdens sødeste lille Tough’Y, der p.g.a. sygdom måtte afsted. I september var det først Chinook (som boede hos Bents bror) og så Blitzepigen. Begge var 13 år og mætte af dage, og vi vidste, det var på vej – men derfor er det alligevel hårdt. Og så i oktober var det Fanta, som jo var Birgittes hund siden 2020, men som levede de første år af sit liv hos os, og på den måde stadig i hjertet talte som ”vores”. Kæmpe tak til Birgitte for at give ham det bedste liv, man kunne drømme om som hund. Og nu synes vi også godt, at det må stoppe.

Tough'Y, Chinook, Blitz og Fanta

Tilbage har vi så Hazel på 8 år, Gimli på næsten 7, Keeper på 3 og Liam på 2½. En fin flok, der fungerer i hverdagen. Kunne man forestille sig, at den blev udvidet? Ja, det kan man godt, hvis det rigtige match kommer forbi. Jeg har lært, at ”man skal aldrig sige aldrig”, når det gælder hunde!

Gimli, Liam, Hazel og Keeper

Træning

Vi træner stadig hos Channie ca. hver 14. dag. Det har vi gjort siden jeg fik Hazel, og det bliver vi ved med, så længe vi kan (og har hunde, der kan) – hvis altså Channie bliver ved. Det er dejligt at træne med/hos en, der kender os så godt, som Channie gør. Hun ved lige nøjagtigt, hvor langt hun kan presse mig, så jeg stadig kører hjem og synes, at jeg faktisk er ret god til det der agility.

Derudover træning vi selvfølgelig i ”vores” klub, DcH Næstved. Der har vi nu været medlemmer i 13 år, og det har vi det godt med. Vi har vores agilityhold, som vi underviser, og derudover træner vi vores egne hunde både i agility og rally. I 2024 havde jeg endda kastet mig ud i at have et hvalpehold over 10 træningsgange. Det var godt nok sjovt, og det gør jeg gerne igen. Og ja, det er mange dage på træningspladsen, men det er også venskaber, respekt og sammenhold.

Resultater

Ja, for alt det der træning, det må da give noget i den anden ende?

2024 var vores første konkurrenceår i rally i DcH-regi, og både Gimli og Hazel er rykket op fra begynderklassen til øvet klasse. Der kæmper vi så med småting og petitesser til konkurrencerne, så målet for 2025 må være at forsøge at komme videre til ekspert-klassen. Måske også at blande os lidt i de åbne klasser i kampen om DM-udtagelserne.

I agility har Bent været ukampdygtig det meste af året i forhold til at løbe, så det blev ikke til meget agility for ham og Gimli. Hazel har klaret sig fint i klasse 3 og blev i juli måned springchampion. Det lykkedes sandelig også for hende at kvalificere sig både til DKK’s og DcH’s DM.

Hazel med sine flotte champion-rossetter

Keeper startede året med at spurte skrigende og ukontaktbar rundt i klasse 1. Men i løbet af foråret faldt brikkerne pludselig på plads, og i Viby rykkede vi i klasse 2. Der var vi så i 6 uger, og så var vi i klasse 3. Det arbejder vi så stadig på, for med en fører, der ikke kan løbe ret godt, og en hund, der af og til er lige vel selvstændig, så er det ”op ad bakke”. Men vi øver os, og Keeper kan en frygtelig masse teknik på lang afstand, hvis hun altså kan høre, hvad jeg siger. Og sandelig om ikke også Keeper havde kvalificeret sig til DM i både DKK og DcH. Hvor stolt var jeg lige der?

Keeper med fuld fokus i slalom

DM i agility og klubmesterskab 

Da nu begge pigerne var kvalificeret, og jeg i øvrigt også løb på et hold, ja så deltog vi i DKK’s DM, men det er stadig lige så kedeligt, som sidst jeg deltog – og det er en del år siden. Jeg tror faktisk, at det var Hazels første DKK-DM. Selve agility-delen var ok og fint afviklet, men ”indpakningen” ….. Alt det festlige ….. Det var der godt nok ikke meget af.

DcH Næstved klar til DcH DM. 8 hundeførere, 10 hunde og en fanebærer

Så er det jo anderledes til DcH DM. Jeg eeeeeeeelsker DcH DM, og 2024 var mit nr. 15 i rap, kun afbrudt af Corona-pausen. Og det var lige så festligt, folkeligt og fornøjeligt, som det plejer at være. Hazel endte på en 4. plads, og Keeper på en 7. plads, og jeg var giga stolt. De er verdens nemmeste piger i konkurrence-situationen. Så jeg er helt tryg, når jeg går til start, uanset om det er med Hazel eller Keeper. Det blev så Hazels sidste DcH-DM. Jeg havde besluttet, at fra dagen efter DM var Hazel senior. Jeg kunne sagtens hive hende gennem klasse 3 et år mere, men hun har sat farten betydelig ned, og der er ingen grund til at hun skal miste glæden ved agility, fordi det bliver svært at springe. Og når jeg ser hende løbe på den lave højde, ja så bliver jeg bare SÅ glad for min beslutning.

Klubmæssigt er et af årets højdepunkter jo klubmesterskabet. Det blev ikke til nogle klubmester-titler i 2024, men til gengæld blev Hazel årets hund i både agility og rally. Der blev jeg godt nok overrasket.

Hazel med sine "årets hund" præmier

Land (og udland) og rige rundt

I 2024 har vi været det meste af Danmark rundt, og også et par ture til Tyskland. Fra Bornhold i øst til Esbjerg i vest, og fra Brønderslev i nord til Ribe i syd. Plus Fyn og Sjælland rundt. Og vi elsker vores ture i med hunde og måske campingvogn. I påsken var vi til stævne i Harsewinkel i Tyskland, og i december var vi igen et smut i Tyskland for at mødes med nogle af Keepers kuldsøskende. Jeg kalder det sådan en slags sidegevinst ved det, at købe en hund. Keeper har givet os nogle helt utrolig dejlige venskaber, og vi glæder os over, at nogle af vores tyske venner forhåbentlig kommer til Danmark i år for at deltage i Fionia Cup.

Keeper og kuldsøster Mystic

Henne Pet Food

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at en stor del af sådan et år for vores hunde, kommer fra det, vi putter i dem – altså deres mad. Igen i 2024 har vi været sponseret af Henne Pet Food. Vores hunde fungerer super godt på deres mad, de har masser af energi og deres pels er blank og flot. Kæmpe tak til Henne Pet Food for jeres tillid til os – og tak for gode oplevelser sammen med Bea og Peter. Vores hunde elsker Bea! Og når hun står på stand, så ved især Hazel godt, hvor Henne-standen er. Når hun har løbet et løb, så er det meget vigtigere at finde Bea og få ros og godbidder, end at få ros af mig.

Hazel og Keeper med yndlings-Bea

Sammen med Peter fik vi også lov til at prøve at stå på stand til Store Hestedag. Det var et par super sjove dage, men også et par hårde dage. Det giver kæmpe respekt til dem, der weekend efter weekend bruger deres tid og energi på at rejse rundt med standen. Tak for jer!

Bent "på arbejde" for Henne Pet Food

Nok om hunde – hvad med os?

Hvis vi skal tage det kedelige først, så har mine lunger i hvert fald ikke fået det bedre. Jeg har stadig omkring 65% lungefunktion, og det kan der nok ikke rykkes ved. Så det forsøger jeg at leve med på en eller anden forholdsvis fornuftig måde, som stadig indebærer en masse agility.
Så har jeg jo i flere år bøvlet med smerter i tommelfingerens rodled i begge hænder, men værst i højre, og 4. oktober blev jeg så opereret for at forsøge at fjerne smerterne i højre hånd. Til det kan jeg bare sige, at det var 100% succes. Jeg har nu praktisk talt ingen smerter, og jeg kan vride en klud, pudse briller og strikke uden smerter – ting jeg ikke har kunnet i mange år. Det er SÅ dejligt.

3 uger med hånden i gips

Bent bøvlede først på året med smerter i knæene. Den første melding lød på, at han aldrig skulle forvente at kunne løbe mere. Men Bent er en ihærdig mand, og ved hjælp af træning, træning og mere træning, så lykkedes det ham at styrke sine knæ så meget, at han nu igen kan løbe. Læringen har måske været, at han skal forsøge at lære sine hunde at være lidt mere selvstændige – men løbe, det kan han.
Da det så var i orden, så begyndte højre skulder igen at være smertefuld, og i november blev Bent så opereret i skulderen for ”at skaffe mere plads”. Den operation blev selvfølgelig også fulgt af masser af øvelser i forbindelse med genoptræningen, og jeg er så stolt af Bent, for han knokler på med øvelser hver dag, og har nu heldigvis stort set ingen gener fra skulderen mere. Nu skal den bare styrkes og have ro til at hele, så bliver Bent ”så god som ny”.

Og ud over det med helbredet?

Ja, så blev 2024 året, hvor jeg blev færdig som kredsinstruktør i agility. Det har været en spændende proces, og jeg glæder mig nu til at komme ud og arbejde med en masse nye lokalforeningsinstruktører.
Jeg har nu rundet 4 år hos Ensinger Denmark A/S. Et arbejde jeg elsker, hvor jeg har gode kolleger, og hvor jeg bliver udfordret (på den gode måde) på mange fronter. Egentlig var det meningen, at jeg skulle gå lidt ned i tid og have en ugentlig fridag, nu, hvor jeg faktisk har nået folkepensionsalderen, men den er lige ”skudt til hjørne” i 3-4 måneder, da vi p.t. mangler en kollega.
Jeg holder også stadig fast i  at være medlem af redaktionen af DcH bladet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide at skrive, men jeg synes også jeg får mange spændende oplevelser ud af det.

Og Bent, ja han er stadig dommer, heldigvis med lidt færre dommerdage i 2024 end tidligere, men stadig mange. Bent har været med til at uddanne de sidste nye dommere, og det er en ting, som han synes er rigtig sjovt at være med til. Bent holder også stadig fast i sin plads i agilityudvalget hos DcH.

Bent dømmer til Jutlandia Cup

Og nå ja, så er der sommerferien i Sverige, sammen med de bedste venner, Hanne og Ivan. Vi elsker vores ferie på Järnavik camping. Der står tiden lidt stille, og vi bor midt i den mest fantastiske natur. Det bliver til en masse vandreture, masser af kaffe og snak, god mad, badeture med Ivan, læsning og afslapning. Og nå ja, jeg har da lige booket ferien for næste år, så vi er sikre på, at vi kan få plads 115 i vores ferie.

Vandretur med Ivan ved smukke Järnavik

Og så blev det jul

I år har vi haft 14 dages juleferie. Det føles virkelig som lang tid, og vi er nu begge begyndt at glæde os til at komme tilbage på arbejde og komme i gang med hverdagen.
Vi havde en hyggelig jul, selv om en fjerdedel af vores juleteam de sidste mange år desværre var ramt af sygdom. Vi fik dejlige gaver – især havde Bent flottet sig med koncertbiletter til koncert med Bryan Rice, og julemanden havde købt reflekterende jakker af det finske mærke Paikka, så vi begge kan være super synlige, når vi lufter hunde i mørket.

Bent med sin nye refleks-jakke

Nytårsaften havde vi bestilt med fra Skagen Food, og det var simpelthen super godt. Det tog os hele aftenen at arbejde os igennem 4 retter, men det gjorde jo ikke noget. Keeper bliver aldrig fan af nytårsaften, men de andre klarede det fint.
Og så har vi ellers sovet længe, gået ture, lagt puslespil, læst og slappet af. Rigtig ferie!

Hummerhaler anrettet lige til Masterchef

Hold da op, det blev langt

Ja, og jeg har det sådan, at hvis der ikke er nogen, der gider læse det helt til enden, så har det nærmest været en god form for terapi for mig at kigge tilbage på året, der er gået, finde billeder og få det hele skrevet ned.
Nu glæder vi os til at tage hul på 2025, med træning, stævner, kurser, ture, venner, hunde og oplevelser.

Rigtig godt nytår.