Selv om Frijsenborg Explorer sidste år var en blandet oplevelse, så var jeg ikke mere forskrækket end at jeg hev familien (= Bent og Pia) med igen i år. Zippo skulle jo også over og forsvare sit Frijsenborg-mesterskab fra 2009, så vi pakkede campingvognen og kom afsted fredag eftermiddag i fin tid. Vi ville efter planen være fremme ved 18-tiden, og så var der jo fin tid til at etablere lejr og få aftensmad. Hm...... Troede vi. Virkeligheden skulle vise sig at blive helt anderledes.
Lige ud for Odense på motorvejen sagde bilen pludselig "puf" - og mistede totalt pusten, samtidig med at sort røg bølgede bagud. Hm.... Ind til siden og ud og kigge på dæk. Nej, der var ikke noget specielt at se. Så efter grundig undersøgelse besluttede Bent at forsøge at køre videre. Men nej, ingen kraft - og mere sort røg. Vi brugte så den første livline og ringede til Falck, som lovede at sende en vogn. Og vi brugte den anden livline på at ringe til Pia's bror Jan, som kan noget med bilreservedele :-) og kender nogen, der kan noget med biler. Imidlertiden var Falckmanden, der kom ud til os, en kreativ fætter. Han fandt ud af, at det var en trykslange, der var revnet, og han lappede den fluks med gaffatape! Så kunne vi godt liste hjem igen - sagde han. Nå, men nu var vi jo ikke på vej hjem. Vi var på vej til Hammel, og hvis vi kunne liste en ene vej, så kunne vi vel også liste den anden vej! Så vi tog en dyb vejrtrækning, satte os ind i bilen og kørte forsigtigt videre. Tossede hundefolk!
Da vi nåede frem til Frijsenborg, ca. kl. 21, stod regnen ned i stænger, og fluks satte bilen sig fast i en mudderpøl. Da jeg ikke kunne finde nogen af agility-folkene, fik jeg en flok jægere til at at skubbe os fri. Vi fik sat fortelt, hegn og stævnetelt op, og så gav Pia og jeg os ud at lufte hunde. Alt sammen med bare tæer i klip-klappere. Hm..... Alt fodtøj kom hurtigt til at se ud som herunder.
Nå, men vi havde jo planlagt et seriøst aftensmåltid, så ca. 22.30 satte vi os til laksekotteletter, alm. koteletter og aspargeskartofler samt is til dessert. Selvfølgelig suppleret med et godt glas rødvin. Der skal ikke mangle noget, når vi er på tur.
Lørdag formiddag fik vi afviklet formiddagens åbne klasser. Aya og Zippo kvalificerede sig til dagens spring-finale. Desværre fik Aya en disk, men Zippo klarede skærene og vandt finalen. Til min store fornøjelse var præmien i år et letvægts spring sponsoreret af Hans Peter Dinesen. Se det er en præmie, jeg synes om. Herunder kan I se vinderne af finalerne i de 3 størrelser.
Mellem: mig og Zippo, Christina med lånehund Baloo og Pernille med Tamarillo.
Og de store: Kurt Jensen med Saga, Helle med Aya og Michael Trane med Athena.
Om eftermiddagen begyndte regnen, og banerne (især springbanen) blev meget fedtede og tunge. Bent viste os et fornemt forlæns rullefald, så hurtigt, at han trøje ikke nåede at blive beskidt. Og heldigvis uden at slå sig for meget.
Da vi var færdige var alle meget meget trætte af at have løbet på de tunge baner. Så aftensmaden blev nærmest lavet sovende, og selv om vi havde cuvettesteg med bearnaise for slet ikke at tale om pandekager og is, så var vi hurtigt klar til at gå i seng. Vi blev dog meget vågne, da Andreas ved 21-tiden ringede og fortalte, at hans højttaler var faldet ned i hovedet på ham, og han mente nok han skulle på skadestuen. Så var Århus altså meget langt væk, men jeg tænkte hurtigt på Marianne og Knud, der - selv om de havde gæster - trådte til og kørte Andreas på skadestuen og tog ham med hjem til sig selv, så han ikke skulle være alene om natten, hvis han blev dårlig. Se det er rigtige venner! 1000 tak til Marianne og Knud!
Og her er Andreas med korsstingsbroderi i panden.
Om natten lå jeg og lyttede til regnen og besluttede mig for, at Zippo ikke skulle løbe på springbanen søndag. Jeg ville ikke risikere, at der skete noget med ham. Men der var andre, der havde samme tanker, for dommerne besluttede at det var for farligt at løbe på de oprindelige baner. Lynhurtigt blev der fundet et sted, hvor der kunne etableres 2 baner. Godt nok lidt mindre, men med bedre underlag. Det herunder er, hvad vi flyttede fra.
Alle deltagerne hjalp med at flytte banerne. Det var helt fantastisk at se, hvordan forhindringer kom vandrende gennem slotsparken, og da alle hjalp til og med hurtig etablering af strøm på de nye baner, startede vi søndagens løb knap en time forsinket i forhold til den oprindelige plan. Det var bare så flot.
Teltene blev simpelthen løftet op fra deres pladser og båret gennem parken.
Her kommer et telt mere vandrende ned til de nye baner.
Og selv om vi blev flyttet var udsigten og omgivelserne stadig fantastiske.
Lis havde den smukkeste banefikser-plads tæt på søen. Bemærk også de 2 træer, som står inde på banen.
Endelig kom vi i gang, og her er det søde Vinnie og Makula på vej gennem slalom. Bemærk det underlige lys - det er faktisk sol!
Og her er det en koncentreret Pia, der sender Woogi ind i tunellen.
Søndag formiddags åbne klasser kvalificerede til en agility-finale, og søndag var Zippo og Ticket begge kvalificeret til finalen.
Her er Zippo på vej ud af tunellen og op på balancen.
Her er Zippo på vej ud af tunellen og op på balancen.
Og her har vi rundet den næste tunnel.
Så er næsen rettet lige mod den korte tunnel. Så er vi næsten igennem.
Senere blev det Bent og Tickets tur. Her ud af den første tunnel i fuldt firspring.
Og her danser Bent ballet efter den korte tunnel.
Zippo vandt sin finale - hurra, så var der endnu et letvægts-spring. Og Ticket, som ellers havde virket lidt træt, løb suverænt flot i finalen. Kun en enkelt felt-fejl skilte hende fra en podie-plads.
De små hunde's finale blev vundet af Lars Ricardy med Mikkel, Konrad Gråkjær med Marco og Annette Jensen.
Mellemhundenes finale blev vundet af mig og Zippo, Pernille med Tamarillo og så var Susanne stand ind for nr. 3.
De store hundes finale blev vundet af Jørn Elsberg med Niel, Annette Hempel med Jessie og Karina Trane med Sara.
Bent brugte en del af sin tid på at være dommer. Her er det morfar's gamle togfløjte, der sætter gang i en deltager.
I frokostpausen fik Pia og jeg tid til at gå en tur med Dazzler og Ronja. Dazzler var henne og hilse på en løve, men der var han godt nok ikke særlig kæk, selv om den smilte venligt til ham. Næh, han havde mange undskyldninger for at krybe hen bag mor. Ronja derimod var ikke det mindste bange.
Eftermiddagen bød på rigtig flot vejr, så vi var naturligvis nødt til at tage et far-børn-billede i de smukke omgivelser, selv om det nok havde været flottere, hvis ikke Zippo's pels havde været fuld af mudder. Men de er da smukke de 3: Monty, Woogi og Zippo.
Monty løb 2 springløb hver dag, og han vandt alle sine 4 løb, selv om jorden var tung at løbe i. Dygtig gammel dreng!.
Næste opgave var så at pakke sammen. Alt var smurt ind i mudder: telte, tøj, sko...... så det var bare at få det hele pillet ned og smidt ind på gulvet i campingvognen. Det viste sig, at det var næsten umuligt at komme ud fra pladsen, så der blev straks etableret et campingsvogns-skubbe-team. Her er de ved at gøre klar til at skubbe os ud.
Men lige på det tidspunkt kom en fyr i en traktor og tilbød at trække campingvognen ud, hvis bilen så bare kunne køre selv, og lige så forsigtigt fik Bent snirklet sig gennem mudderet.
Bagefter kom traktoren med vores campingvogn.
Hurra - ude på vejen. Så var det bare at få koblet på igen og komme hjemover.
Stakkels lille bil - mon den kan blive helt ren igen?
Tak til Pia og Bent for en hyggelig weekend. Det var dejligt at være på tur med jer igen. Og tak til DcH Risskov for et sjovt og anderledes stævne. I kæmpede godt mod elementerne, og jeg synes I klarede opgaven flot og med godt humør. Også tak til Marianne og Knud for at tage sig af vores søn lørdag aften. Og ikke mindst tak til min fantastiske hund. Det er altid en fornøjelse af løbe med ham, og jeg er stadig dybt taknemmelig for, at han fik lov til at blive min hund. Super seje Zipzap.
Tak til Pia og Bent for en hyggelig weekend. Det var dejligt at være på tur med jer igen. Og tak til DcH Risskov for et sjovt og anderledes stævne. I kæmpede godt mod elementerne, og jeg synes I klarede opgaven flot og med godt humør. Også tak til Marianne og Knud for at tage sig af vores søn lørdag aften. Og ikke mindst tak til min fantastiske hund. Det er altid en fornøjelse af løbe med ham, og jeg er stadig dybt taknemmelig for, at han fik lov til at blive min hund. Super seje Zipzap.