Hele familien

Hele familien

mandag den 25. januar 2016

Årets første DcH stævne

Der er traditioner, man ikke skal lave om på. En af dem er, at årets første stævne plejer at være DcH Højme, og i år startede de med weekenden for små og mellemhunde. De store hunde har så deres weekend om 2 uger.

Vi kørte hjemmefra lørdag morgen i noget, der lignede en lille snestorm. Vi kunne nærmest ikke se Storebæltsbroen før vi var ud for pylonerne. Og der var godt med sne på vejene, så det tog laaaang tid. Men heldigvis kom vi frem uden problemer.

Første stævnedag gik super. Zippo fik 2 DM-udtagelser. Dazzler fik sin debut i seniorklassen, og hold da op, hvor han havde det sjovt - og Fanta ville ikke løbe overhovedet. Han løb simpelthen udenom springene - så nu skal han checkes grundigt igennem. Blitz og Tough'Y var med som supportere. En opgave som de klarede super flot.

Sussanne Prier og jeg luftede vores nye vinteroutfit. Tak til Shop til dyr for fantastisk lækkert og varmt vintertøj. Det blev der godt nok lagt mærke til.


Lørdag aften havde vi inviteret os selv til at overnatte hos Hanne Rudbeck lige udenfor Ringe. Og som tidligere blev vi godt beværtet og fik snakket en del. Mest om ....... nå ja: hund :-)

Søndag gik det løs igen, men jeg havde fået en dum tandpine, som generede mig en del og tog lidt af min fokus. Så det blev ikke til de vilde resultater.

Tak til DcH Højme for et godt stævne. Det kører bare på skinner: super mad, hurtige præmieoverrækkelser, flinke hjælpere. Det kan der ikke klages på.

Turen hjem foregik nærmest i en anden verdensdel end da vi kørte ud lørdag morgen. Der var ikke antydning af sne tilbage på Fyn. Dog lidt mere på Sjælland. Men på ingen tid kom  vi til Pedersborg og hente Ticket, som havde været på weekend hos Chinook, og videre hjem til Bisserup. Godt trætte og brugte, men glade efter en weekend fuld af gode oplevelser.