Hele familien

Hele familien

søndag den 30. marts 2008

Sikke en weekend

Det har været en fantastisk weekend med masser af hunde-aktiviteter.

Lørdag var der unghunde-kursus med Johanna i Næstved, hvor Zippo deltog.

Lørdag aften kom Birgit og Ingo forbi til travetur, hygge og dejlig mad.

Søndag var der agility-konkurrence hos DCH Vordingborg, hvor Paddy, Ticket, Meghann og Monty deltog med stor succes, hvilket kunne ses af præmiehøsten.


Det skal blive godt at komme tidligt i seng og sove, så vi kan være friske og klar til næste uges udfordringer.

Unghunde-træning

Lørdag var der unghundetræning med Johanna i Næstved.

Kurset var baseret på en del undervisning omkring lineføring samt en masse kontakt-øvelser og øvelser, der giver hunden større bevisthed om sin krop.

Zippo deltog med stor iver, som dog aftog i løbet af dagen, i takt med at hans lille mave blev stopfuld af godbidder. Til sidst var han ligeglad med alt - hverken ost eller frikadeller kunne få ham op på mærkerne. Men hold da op, hvor havde han også brugt sig selv. Og det havde hans mor i øvrigt også.



Lørdagen sluttede i øvrigt rigtig hyggeligt. Ingo og Birgit kom i camperen, og vi gik en dejlig tur langs stranden og spiste dejlig mad.

Gitte og Badu øver "Hide" på kurset


Agility-stævne hos DCH Vordingborg

I dag søndag har vi været til aglity-stævne i DCH Vordingborg.

Monty har løbet de åbne klasser og klasse 3. Han vandt spring 3, blev disket i AG3 (vi var lidt uenige om et tunnel-hul) og var blandt de 3 bedste i de 2 åbne klasser. Han hentede sig endnu en DM-udtagelse (undskyld Gitte), som han ikke har brug for, da han på nuværende tidspunkte har kvalificeret sig til DCH-DM.

Meghann løb sine 4 senior-løb med sædvanlig gejst - fuld knald fremad. For mig er det vigtigste, at Meghann har det sjovt, og det kan man se, hun har. Det blev til en disk og 3 fine løb med en enkelt førsteplads.

Ticket har løbet super, selv om hun har hormoner i hele hovedet. Desværre blev det til disk i de 2 åbne, men det var min skyld og ikke hendes! AG 1 kan jeg ikke helt huske, men spring 1 vandt vi. :-) Ticket har helt overvundet sin forsigtighed fra efteråret, og spurter nu igen fremad for fuld knald, og det endda selv om nogle af banerne var sådan nogen, hvor man godt kunne gå i stå.

Paddy havde flere gode løb, men også en del rigtig gode sekvenser i nogle af hans diskede løb. Især udløbet i spring åben var fantastisk. Og dertil blev han nr. 4 i spring 1, desværre med 2 nedrivninger.

Stort set en rigtig hyggelig dag i Vordingborg sammen med Ingo og Birgit, som nu er kørt hjem til Kolding med en meget træt Susi (se herunder).



tirsdag den 25. marts 2008

Holdløb i 2008

Så har vi sat holdene til kampen om "Årets hold" i 2008:
Det store hold, som selvfølgelig stadig hedder "Hurtig og Sikker" - for det er det vi er - består af:
Kurt med Moss og Saga, Marianne med Ticket og Bent med Trunte, som Jette har været så storsindet at låne ud. Reserve: Bent og Paddy.
Monty og Marianne løber igen i år sammen med de små venner i "Det lille lyntog": Eva med Speedy, Birgit med Nikita og Charlotte med Leica.

mandag den 24. marts 2008

Påskeferien



Påskeferien var programsat til afslapning, hygge og afprøvning af den nye campingvogn - og man må sige, at vi kom igennem alle programpunkterne.
Vi kørte alle 3 til Skærby Camping ved Nykøbing S. På forhånd havde vi booket en god plads (en endeplads, så hundene ikke generede nogen), og skærtorsdag kørte vi så afsted. Det tog lidt tid med det nye fortelt, men da det endelig kom op, så var det stort som en balsal.

Rent vejrmæssigt var vi igennem hele spektret: storm (voldsom), sne og sol.

Og tiden gik med at spille spil, gå ture på stranden og se film. Det blev til en del film i løbet af ferien. Vi har været på besøg - og haft besøg. Og sovet til middag hver dag. :-)

Hundene opførte sig eksemplarisk, selv om de var mast sammen på meget lidt plads. Ikke en eneste gang har de snerret ad hinanden eller for den sags skyld larmet. En herlig ferie, som alt for hurtigt er overstået.

Så måtte det ske :-)

Velkommen til vores blog
Her vil vi med jævne mellemrum skrive løst og fast om, hvad vi går og laver - både med og uden hunde.
På sigt er det meningen, at bloggen skal erstatte nyhedskolonnen på vores hjemmeside www.blomlarsen.dk, således at hjemmesiden mere bliver en informationsside omkring vores hunde. Men det er jo altid godt at have planer........